Reformationen

Opgøret med katolicismen i 1530'erne

Reformationen i Norden i 1520'erne og 1530'erne første til splittelse af den romersk katolske kirke og dannelse af de protestantiske kirkesamfund

Krav om fornyelse af den katolske kirke

Reformationen i Norden var et resultat af nyreligiøse bevægelser i Europa. Fra flere sider blev der stillet krav om fornyelse af den katolske kirke. Mange ønskede, at evangeliet skulle prædikes rent og klart. Kirkeritualer som nadver, dåb, vielse og alle de ceremonielle dele af gudstjenesten skulle foregå på modersmålet frem for at blive messet på latin. Og den helgendyrkelse, der var praktiseret i den katolske kirke, skulle ophøre.

Martin Luthers lære

Martin Luther (1483-1546), som var præst i Wittenberg i Tyskland, var en af de stærkeste fortalere for en fornyelse eller reformation af kirken. Luthers lære, som blev kaldt den evangeliske, vandt stadig flere tilhængere. I 1517 fremlagde Martin Luther 95 teser, som gjorde op med den katolske kirkes brug af aflad. Det var en klar offentlig kritik af pavekirken.

Ifølge Martin Luther bliver det enkelte menneske frelst af dets tro på gud, og om det lever et fromt liv i overensstemmelse med Bibelen, ikke ved om det fx giver almisser til kirken. Det enkelte menneske er dermed selv ansvarlig for sin tro, og det kan kun ske ved, at det selv læser og hører guds ord på modersmålet.

Martin Luther lagde dermed op til, at det ikke længere skulle være muligt at opnå et bedre efterliv efter døden ved at give pengegaver til kirken eller ved at købe afladsbreve. Aflad betød, at man fik eftergivet timelig straf, hvis man havde syndet, fx straf i Skærsilden, hvor sjælen blev renset i ild. Den katolske kirke gik ud fra, at der var en bestemt afmålt straf for enhver synd. Den straf, man ikke kunne sone i livet, fx gennem faste eller almisser, blev overført til Skærsilden. Luther afviste dermed, at kirken kunne tilgive synd. Den myndighed har kun Gud, skrev Luther.

Luthers teser blev hurtigt spredt ved hjælp af datidens nye massemedie, bogtrykning. Teserne og Luthers synspunkter blev kopieret i form af sedler og bøger af hans følgere og spredt ud i Europa.

Ved reformationen styrker Kongen sin magt

Op gennem middelalderen var den katolske kirke blevet en stadig større magtfaktor i samfundet. Kirken ejede store landområder og kæmpe formuer, og kongemagten opfattede kirkens magt og rigdom som en trussel. For kongemagten var reformationen derfor en anledning til at sætte denne magtfaktor ud af spillet og beslaglægge dens formuer. Også adelen og selvejerbønderne oplevede kirken som en trussel i kampen om jorden.

Ny evangelisk kirke

1530'erne blev et dramatisk årti i Norden, da den katolske kirkeorganisation brød sammen. Efter Frederik 1.s død i 1533 forsøgte biskopper og gammeltroende at genvinde magten i Danmark. De bandlyste de evangeliske prædikanter, og det kom til borgerkrig i Danmark - "Grevens Fejde" - fra 1534-1536. Men tilhængerne af reformationen vandt striden. I Danmark - som i 1500-tallet også omfattede Skåne, Blekinge og Halland - blev reformationen officielt gennemført i 1536. I Sverige gennemførte kong Gustav Vasa reformationen i 1527.

I 1539 underskrev Christian 3. Kirkeordinansen, som var lovgrundlaget for, hvordan den nye evangeliske kirke var organiseret. Kongen blev kirkens overhoved og klostrene blev nedlagt. Langt de fleste munke og nonner fik dog lov at blive i deres klostre, indtil de døde.

Klostrenes og ærkebiskobens jord blev overdraget til kronen. Herefter overgik jorden til danske adelsmænd. I 1651 ejede den danske adel i Skåne således 54 procent af alle gårde og ejendomme.

Med reformationen slutter middelalderen i Danmark.

Bøger om bl.a. reformationen

Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2003). Bind 7: På Guds og Herskabs nåde 1500-1600, af Alex Wittendorff. (se s. 102-225).