Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Rastepladser ved veje i Sverige

Rasteplads i Skåne
Siden er publiceret / opdateret: 21. april 2023

Kort over rastepladser ved veje

"En rasteplads skal tilgodese trafikantens behov for hvile, rekreation, borde og bænke til at spise mad, toiletbesøg og information. Rastepladsen skal være åben året og døgnet rundt og være belyst". Sådan skriver Trafikverket om de rastepladser, der i dag ligger spredt ud over Sverige ved de større veje med 50-100 km mellemrum.

Mange af rastepladserne ligger naturskønt med gode faciliteter og er oplagte steder at stoppe op. Desuden har rastepladserne ofte korttavler med information om populære seværdigheder i nærområdet.

Rastepladser med toiletter

Du kan finde alle Trafikverkets rastepladser på kortet herunder. Trafikverket skriver, at alle deres rastepladser har toiletter, informationskiosker, siddepladser med borde og skraldespande. Bemærk dog, at enkelte af raspepladserne på kortet IKKE har toiletter, selv om Trafikverket stiller krav om toiletter på rastepladserne.

Rastepladser i Sydsverige

Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Rastepladser ved veje i Sverige. Kortdata (markeringer) er leveret af den svenske myndighed Lantmäteriet, april 2023, på baggrund af oplysninger fra Trafikverket.
Du kan ikke klikke eller zoome på kortet her på siden.



Rastepladser ved veje i Sverige GPX-fil

Køb kortet som GPX-fil til din mobiltelefon (smartphone)

I vores webshop kan du købe kortet med Trafikverkets rastepladser som en GPX-fil, du kan hente ned på din mobiltelefon. Vi sender GPX-filen i en mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen med rastepladserne og din egen position.

Tilladt at holde 24 timer på rastepladsen

Ifølge den svenske allemandsret (og ifølge det svenske Trafikverket) er det tilladt at holde 24 timer på en rasteplads med bil, autocamper eller campingvogn. Hvis der gælder andre regler, vil de fremgå af informationstavlen på rastepladsen.

Rasteplads i Skåne
Rasteplads med korttavle over populære seværdigheder i nærområdet. Foto: © sydsverige.dk

Rasteplads i Skåne
Foto: © sydsverige.dk