Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Loppemarkeder i Sverige

(Svensk: Loppmarknad och loppis i Sverige)

Tag på loppemarked i Sydsverige

Foto: © sydsverige.dk

Siden er publiceret / opdateret: 3. januar 2024
”Loppis” er det svenske ord for loppemarked. Mange loppemarkeder bliver kun annonceret lokalt – andre kan man finde frem til via nettet. Vi har samlet et udpluk af steder, hvor du kan være heldig at gøre loppefund og finde gamle, spændende ting. Vi skelner ikke skarpt mellem loppemarkeder, loppebutikker, antikforretninger og genbrugsbutikker - prøv at se, hvad du kan finde...

Loppebutikker og genbrugsbutikker

Prøv en af de permanente loppebutikker eller loppebutikker, der er specialiseret sig i salg af gamle ting:

Annas Kuriosa - gammelt, nyt, antikt og kuriositeter (sydlige Småland)
Fem bygninger - i alt 1500 kvadratmeter - med antikviteter, moderne design, almuemøbler, gamle svenske jernkomfurer, lamper og meget, meget andet. Udvalget skifter hele tiden.

Skruv loppis & antik (sydlige Småland)
I samme bygning som Skrufs Glasbruk har til huse ligger den 500 kvadratmeter store butik med loppeting og antikviteter. I loppebutikken finder man alt fra lamper, skåle, vaser og glas til gamle almuemøbler, værktøj mv. Udvalget skifter hele tiden.

Östregård Loppis i Moheda (sydlige Småland)
Hver søndag fra april til om med september åbner familien Johansson på Östregård deres lader fyldt med loppeting. Her er 1500 kvm med porcelæn, møbler fra 50'erne-70'erne, almuemøbler, redskaber, tæpper, lamper og meget mere. Sortimentet skifter hele tiden. Dørene åbnes kl. 12 for de flere hundrede mennesker, som står i kø til at komme først ind for at gå på loppejagt efter et loppefund. Östregård Loppis er et af de mest populære loppemarkeder i Småland.

Loppmarknad hos Östregård ved Moheda i Sverige
Östregård loppemarked i Moheda. Foto: © sydsverige.dk


Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Kortet viser nogle af de loppemarkeder mv., der omtales her på siden. Du kan zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.



Stallqvarn i Jönköping (nordlige Småland)
Stallqvarn i den vestlige del af Jönköping har et bredt udvalg af bl.a. porcelæn, keramik, køkkenting, tekstiler, krukker og vaser, legetøj, lamper, og møbler.
Adresse: Hulukvarnsgatan 10 i Jönköping.
Web: www.stallqvarn.se

Olof's Handelsbod i Moheda (sydlige Småland)
Lade fyldt med porcelæn, lamper, indbo.
Adresse: Ådalsvägen 20 i Moheda.
Web: www.olofshandelsbod.com

Patriks Prylar i Halmstad (Halland)
En stor lade med nips, møbler, indretning til hjemmet mv. Patrik Henningsson startede Patriks Prylar som en hobby, men har de seneste 10 år drevet loppebutikken på fuld tid.
Adresse: Röinge Kronogården 321 Köinge ved Halmstad.
Web: www.patriksprylar.se

Hilles loppis ved Ullared (Halland)
En lade fyldt med porcelæn, tæpper, nips, møbler og meget andet.
Adresse: Köinge 131, Ullared, ca. 10 km sydvest for Ullared i Halland.
facebook: www.facebook.com/Hillesloppis

Loppmarknad (svensk: loppis) eller kræmmermarked i Sverige
Foto: Jonas Forth, CC BY-ND 2.0

Loppmarknad
Foto: Jann Lipka / imagebank.sweden.se


Især udendørs loppemarkeder


Loppemarked på Södra Esplanaden i Lund (Skåne)
Hver lørdag kl. 7-15 (dog ikke helligdage) i sommerhalvåret er der stort loppemarked / gademarked på Södra Esplanaden i Lund. Her er som regel et stort udvalg af tekstiler, tøj, porcelæn, bøger, nips, mv. Se mere under Links.
Web: Loppis på Södra Esplanaden i Lund

Loppemarked på Drottningtorget i Malmø (Skåne)
Hver søndag i maj-september kl. 9-15 er der loppemarked på Drottningtorget i gangafstand fra Centralstationen i Malmø. Her kan du finde en blanding af tøj, møbler og andre ting & sager. Se mere under Links.
Web: Loppemarked på Drottningtorget i Malmø

Trollets loppis i Malmø (Skåne)
Stort indendørs loppis / genbrugshal på 1300 kvm med møbler, lamper, keramik, tøj mv. (adresse: Krusegatan 54). Se åbningstider på Trollets eget website, se under Links.
Web: Trollets Loppis i Malmø

Loppemarkedet i Ronneby Brunnspark (Blekinge)
Basar og loppemarked (loppmarknad) hver søndag kl. 9-14 i den smukke Bruunspark midt i Ronneby. Fra april til udgangen af oktober. Læs mere om Ronneby

Loppis i Sverige
Foto: Jonas Forth, CC BY-ND 2.0

Kludetæpper på loppemarked i Sverige
Foto: © sydsverige.dk


Antikviteter


Find antikviteter og antikvariater - www.antikhandlarna.com (Sverige)
Gå på opdagelse på antikhandlarna.com. Prøv fx at google de forskellige antikvitetshandlere og loppemarkeder for at se, om de har egne websites.

Markeder


Markeder i Sydsverige
Her finder du en oversigt over nogle af de større loppe-, antik- og samlermarkeder, hvor du kan finde alt fra traditionelle svenske møbler, kludetæpper, vaser, tallerken og nips til antikt legetøj.

Relaterede artikler

Høstmarkeder i Sydsverige
Julemarkeder i Skåne, Småland og Øland