Kanotur - men hvor?!

Denne side er blevet vist 6821 gange

Vi er en lille flok gode venner som gerne vil ud på kanotur.
Det er mig der planlægger rute o.l. men selvom jeg har været rundt omkring siden barns ben, så er jeg helt i tvivl om hvilke vande vi skal vælge.
Vi vil gerne afsted i 5-dages tid med offentlig transport fra Kbh. så derfor ikke en alt for lang bus/togtur..
husker en vellykket tur, primært på sø (tror jeg nok), hvor der var masser af små-øer og hyggelige frie pladser at slå lejr.
Vi vil også gerne igennem sluser og så skal turene være tilpas lange/korte til at vi efter opslået lejr stadig har plads til guitar og kolde øl ;)

nogen der kan hjælpe mig med en sådan rute?

Mvh Eva G.

Svar på indlægget

Hi Eva, vi har været på kanotur i Sverige en fem-seks gange. Flere gange på henholdsvis Rønne Å og Helge Å og en enkelt gang ved søen Immeln. Altid to eller tre dages ture.
Rønne Å er lidt kedelig idet landskabet for en stor dels vedkommende er igennem landbrugs land, men hyggelig og let roet. Helge å synes vi er lidt sjovere. Vi er altid kørt i bil, men Rønne Å løber ud i Osby Sø, hvor vi hver gang er sluttet. Såvidt jeg ved går der tog til Osby. Nogle af jer kan køre med kanoudlejeren, som transporterer kanoerne til startstedet, og hvis I er mange kan resten sikkert tage en taxi, samme steds. Der er to løft, hvis man tager tre dags turen, så meget vigtigt at leje en kanovogn, ellers er det tungt og lidt langt at slæbe kanoer og bagage, lettere med en vogn.
Som jeg husker Immeln så kørte vi i bil i lang, lang tid og det virkede ikke som der var noget offentlig transport derud, men det var også et dejligt sted.
Husk vand med, der er ingen steder på vejen hvor man kan få frisk vand. Til gengæld er der mange steder lagt brænde frem, somme tider skal man selv save og kløve, men der er sav og økse.
Vi skal selv afsted i bededagsferien, men har ikke besluttet om det bliver kano eller vandring endnu.
God tur, mvh Jens
Hej Eva!

Man kan nemt komme op til os med offentligt. Bussen standser 200 meter fra kanocenteret. Du kan se en tidligere debat her på siden om hvordan man kommer op til os. Vi har søer og masser af øer hvor I kan slå telte op, men sluser findes ikke her. Det finder du nok kun på en kanal... Der er mange der er ude i 5 dage hos os, så jeg er helt sikker på at vi også kan hjælpe jer med en tur.

Kig ind på vores hjemmeside og se mere. Du er selvfølgelig velkommen til at ringe eller maile til os.


Med venlig hilsen

Jon

info@immelnskanotcenter.se
Immelns Kanotcenter
Prøv www.loknacamping.com det ligger ved sydsveriges største sø "Bolmen" 180 km².
Ca. 1t 45min i bil fra Helsingborg, eller med tog til Halmstad og så bus til en nærliggende by.
De har kanoer til leje.
Der er en dejlig natur, og man kan vandre i skoven omkring campingen, eller sejle ud i kano til de mange øer og udforske dem. I kan både campere eller leje en hytte. I bør ringe og bestille plads og sørge for at der er en ledig kano eller 2 - de taler dansk tlf.: +46 35 92026 eller +46 70 2392026.
Besøg deres hjemmeside som giver et virkeligt godt indtryk af hele stedet.
Håber i får en god ferie.
"Peter fra Vedbæk", hvorfor lader du som om du er en kunde? Når du laver reklame for dit sted kan du da i det mindste være ærlig omkring afsenderen. Det virker meget uærligt og giver ikke tillid til jeres sted.

Svar på indlægget