Hoks naturcamping

(Annonce)
Maksimér
Kort over sydsverige
AdresseAdresse Adresse
Hoks naturcamping
Österskog Kullen 1
567 93 Hok
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 57.52764
Longitude : 14.28883
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Hoks naturcamping


Familiecamping nær Hok omgivet af skov og marker

Hoks naturcamping er en lille familiecamping beliggende to km nordøst for Hok og ca. 30 km syd for Jönköping. Campingpladsen ligger naturskønt omgivet af skov og marker og ved siden af Hooks golfbane.

Åbningstider 2024

Hytteudlejningen har åbent hele året. Åbningstider for autocampere, campingvogne og telte er 30. marts - 20. oktober.

Camping og hytter

Vi har 30 standpladser til campingvogn, autocamper og telt. Nogle standpladser ligger afsondret i skoven. Vi har desuden 11 hytter til leje. Alle hytter har eget bad og toilet.

Ca. 300 meter fra campingpladsen løber en bred å, hvor I kan bade.

Nær campingen løber en bred å, hvor I kan bade

Hoks naturcamping har 30 standpladser til campingvogn, autocamper og telt

Legepladsen på Hoks naturcamping


Vandring på Höglandsleden

Der er gode vandrestier og -ruter nær Hoks naturcamping. Blot ca. 600 meter fra campingen løber den smukke vandrerute Höglandsleden, som i dette område overvejende følger naturstier gennem skoven op til flere enestående udsigtspunkter her i højlandet. Det kan anbefales at bruge mindst en dags tid på at vandre i området, se linket til kortet (pdf) under "Kontakt".

Fra Hoks naturcamping følger I skovvejen (Skogavägen) sydpå ca. 600 meter til en stolpe med et symbol for vandring. Fortsæt yderligere 300 meter ad skovvejen til I kommer til hovedvejen. Her drejer I til venstre og går ca. 350 meter til "Phorshalla Vägen", som krydser jernbanen og fører jer ind i skoven, hvor Höglandsleden følger smalle naturstier gennem smuk natur. Efter endt tur kan I jo følge skovvejene tilbage til campingpladsen. Husk kompas og kort eller mobil med Google Maps eller lignende.

Priser 2024

Campingvogn / autocamper (maks. 4 personer): 240 svenske kr. (SEK) pr. nat + 60 SEK for el.
Hver ekstra person koster 20 SEK pr. nat.

Telt: fra 200 SEK pr. nat afhængig af antal personer i teltet.
Leje af campinghytte til 4-6 personer: Fra 600 SEK pr. nat.
Se flere priser på vores website - se link herunder.

Kontakt

Hoks naturcamping
Mobil (0046) 70 236 10 10
E-mail: naturcamping@osterskog.se
Web: www.osterskog.se

Kort over Höglandsleden nær campingen (pdf) (muligt at zoome ind på kortet)

Hoks naturcamping