Bergdala Glastekniske Museum

(Svensk: Bergdala Glastekniska Museum)

Bergdala Glastekniske Museum viser maskiner og teknikker, der blev anvendt til at masseproducere glas i anden halvdel af 1800-tallet. Museets kronjuvel er den såkaldte pantograf. Et ”programmerbart” teknisk vidunder som kunne dekorere 24 glas samtidig. Foto: © sydsverige.dk

Vis beliggenhed på kort

Fra håndværk til industriel masseproduktion

I sidste halvdel af 1800-tallet lå glasværkerne tæt i Småland. Her var nemlig ideelle betingelser for at fremstille flasker og glas til syltning, henkogning osv., som især bondehusholdningerne havde brug for.

Småland bød på enorme skove og dermed træ til glasværkernes ovne, sand fra bunden af søerne, vandkraft fra åerne til at drive slibemaskinerne på værkerne, og sidst men ikke mindst masser af billig arbejdskraft.

Selv om arbejdskraften var rigelig og billig, var den dog ikke gratis, så i løbet af 1800-tallet udviklede glasværkerne stadig flere maskiner til at øge produktiviteten og banede dermed vej for en industriel masseproduktion af flasker og glas.

Bergdala Glastekniska Museum fortæller om glasværkernes tekniske udvikling gennem især 1800-tallet og viser eksempler på datidens utrolige opfindsomhed og evne til at udvikle sindrige maskiner til at øge produktiviteten. Et af de største opfindelser var glaspressen fra omkring 1840 - som dog blev opfundet i Nordamerika - til at fremstille helt ens glas. Tyktflydende glasmasse blev hældt i en form, hvor det blev formet og dekoreret i en og samme proces. Med en manuel glaspresse kunne fire glasarbejdere nu fremstille mindst 3-6 små glas pr. minut. Større ting som skåle tog længere tid. Glaspressen gjorde dekoreret glas tilgængeligt for almindelige mennesker i anden halvdel af 1800-tallet.

Den programmerbare pantograf

Kronjuvelen på Bergdala Glastekniske Museum er den såkaldte pantograf. Et ”programmerbart” teknisk vidunder som kunne dekorere 24 glas samtidig. En Storm P-maskine, som ingen kan forklare i detaljer, hvordan virker. Princippet ved pantografen er, at et mønster, der er ridset ind i en stor messingplade, overføres mekanisk til 24 glas, som er monteret i maskinen.

Ved at følge mønsteret i mønsterskabelonen overføres bevægelserne og dermed mønsteret til pantografens mange tandhjul og videre over på de 24 glas. På pantografen kan man ændre skalaerne i højden og bredden og dermed få mønsteret til at passe til et hvilken som helst glas uanset størrelse, tykkelse og form. Men den store pantograf til 24 glas kunne et arbejdssjak på fem glasarbejdere dekorere 15.000-20.000 glas om måneden. Museets pantograf blev anvendt på Kosta 1895-1985.

Presset glas, som blev dekoreret ved hjælp af en pantograf, var langt billigere at fremstille end mundblæst og slebet glas, som var for dyrt for den almindelige svensker.

Mønsterpladerne

Det lille museum fortæller i ord, billeder og gamle maskiner om presning af glas, teknikker til at dekorere glas, automatisk glaspustning mv. Museet har omkring 200 forskellige mønstre til pantografen, og flere af mønsterpladerne ses på væggene. Glas med varemærker for hoteller og restauranter udgjorde i mange år en vigtig indtægtskilde for flere glasværker. Bergdala Glastekniska Museum har bl.a. den mønsterplade, der er anvendt til at dekorere glas for Hotel Randers, se herunder. Desværre har museet ikke noget glas med motivet, så hvis du ligger inde med et eksemplar, er museet meget interesseret at modtage det til sin samling.




Bergdala Glastekniska Museum er en stiftelse som drives af engagerede mennesker, som gerne fortæller historier om både maskinerne og datidens glasarbejde.

Beliggenhed

Bergdala Glastekniska Museum er beliggende i den gamle sliberibygning bag ved Bergdala Glasværk, men har ellers ingen tilknytning til glasværket.