Ni kvadratkilometer med dyr
Med 925 hektar (ni kvadratkilometer) er Eriksberg Vildt- og Naturpark (også kaldet Eriksberg vildthegn) Nordens største safaripark (entré til parken) med sammenlagt over 1500 vilde kronhjorte, dådyr, vildsvin mv. som går frit omkring.I området kan man også opleve et stort antal havørne, den største rovfugl i Nordeuropa med et vingefang op til 2,5 meter. Nogle dage man man opleve op til 20 havørne, som svæver over Eriksberg. Om vinteren kan man desuden se kongeørne.
Eriksberg er et privatejet indhegnet område, hvor man siden starten af 1900-tallet har arbejdet med bevarelse af forskellige arter.
Sådan kommer du rundt i området
Du kan køre rundt i parken i egen bil (entréafgift). Turen gennem området er ca. 10 km, eller, hvis I er en gruppe, kan I tage en guidet tur med minibus eller safarijeep rundt i parken. Guidede ture skal bookes i forvejen.Tidligere kunne man også tage turen på egen cykel, men af sikkerhedsmæssige årsager måtte man kun cykle i området med en guide, da alle dyrene vandrer frit i området. Kontakt Eriksberg for at høre, om det stadig er muligt at cykle inde i naturparken.
Der er størst chance for at se dyr i skumringen sen eftermiddag eller aften afhængig af årstid.
Eriksberg Hotel and Nature Reserve
Inde i Eriksberg Vildt- og Naturpark ligger "Eriksberg Hotel" med 21 værelser, restaurant mv.Der er gratis adgang til parken, hvis man ønsker at spise frokost/middag og/eller overnatte i deres forskellige indkvarteringsmuligheder.
Book hotelophold
Hos HotelSpecials.dk kan du booke hotelophold på "Eriksberg Hotel and Nature Reserve" til lav pris. Klik på den orange knap herunder. Inde på siden: Vælg sted/by og ankomstdato og følg vejledningen, hvor du kan vælge en af de foreslåede værelsestyper til fast pris.
SE OGSÅ
Skånes Dyrepark med vilde dyr som bjørne, rensdyr, elge, og vildsvin

Overnatning nær Eriksberg Vildt- og Naturpark

Svalemåla Ferieby - hytter, fiskeri, kajakroning, vandring
Afstand:
6,1
km
Ferieby med 10 moderne hytter i Järnaviks Skærgård kun 300 meter fra havet. I kan leje båd, kajak, fiske, vandre mv.
Maks. 4 eller 6 personer pr. hytte.

Kolleviks Camping og hytteby ved Karlshamn
Afstand:
9,0
km
Camping med bl.a. hytteudlejning ved havet og skærgården kun tre km fra Karlshamn og en lille havn, hvor du kan købe fersk og røget fisk. Standpladser og hytter.

Gæstehytte ved havet i Blekinge - adgang til båd og cykler
Afstand:
11
km
Bo i egen gæstehytte lige ud til den smukke Vierydsfjord i Blekinge. Det er et perfekt sted til at koble af. Her i de fredfyldte omgivelser kan I fx bade, fiske, male eller skrive.
Her finder du Eriksberg Vildt- og Naturpark
Naturparken er beliggende syd for Åryd ved E22, ca. 10 km øst for Karlshamn mellem Karlshamn og Ronneby.Vandretur ad Eriksbergleden langs kysten
Eriksberg Vildt- og Naturpark er beliggende på en halvø, hvor kyststrækningen rundt om halvøen er Eriksberg naturreservat.Hvis du er interesseret i at vandre i naturreservatet rundt om dyreparken, er der vandrestier øst og vest om det indhegnede område. Her kan man vandre frit, da stierne ikke er beliggende på Eriksbergs jord. I boksen "Links" her på siden finder du et kommunekort der viser, hvor man kan parkere, hvis du ønsker at vandre på en af disse stier - Kohageleden og Allböleleden. 5. april 2025 indvies en ny hængebro, som forbinder de to vandrestier til en ny vandrerute kaldet Eriksbergleden.