Provinshygge med mange seværdigheder
Ystad med 18.000 indbyggere er blandt danskere nok især kendt for sin færgeforbindelse til Rønne på Bornholm. Byen udstråler provinshygge og har mange seværdigheder, som gør det oplagt at stoppe op, inden turen går videre til Rønne eller København.Færgehavnen
Ud over Bornholmslinjen til Rønne har Ystad daglige færgeforbindelser til Świnoujście i Polen. Havnen har desuden lystbådehavn.Den gamle bydel
Ystad har rødder tilbage i middelalderen, hvor de store sildeforekomster i Østersøen gjorde byen rig. I dag er middelalderbykernen (Gamla staden) et levende museum for historisk interesserede. De hyggelige små gader rummer omkring 300 gamle bindingsværkshuse foruden stenhuse fra middelalderen.Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Oplevelser i Ystad. Klik på symbolerne på kortet for mere info. Du kan også zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.
Overnatning i eller nær Ystad. Afstande fra togstationen
Bed & Breakfast Stationen Ystad
Afstand:
0,1
km
Overnat i den tidligere jernbanestation med fantastisk udsigt over byen og havnen. Bygningen er kendt som stedet, hvor Kurt Wallander-filmene blev optaget.
Spahotel Ystad Saltsjöbad
Afstand:
1,9
km
Spahotellet byder på høj standard, unikke oplevelser og lækker mad. Hotellet tilbyder pools, forskellige spa-pakker og har en unik beliggenhed lige ved havet.
Hotell Mossbylund ved Abbekås på Skånes sydkyst
Afstand:
16
km
Det 4-stjernede spa-hotel er en oase, hvor man kan lade op med ny energi i smukke omgivelser.
Tårnvægteren i Sankta Maria Kyrkan
Lige vest for Stortorget ligger Sankta Maria Kyrka, hvoraf en del er fra 1200-tallet. Hvert kvarter mellem kl. 21.15 og 01.00 blæser en (rigtig) vægter i sin kobberlur fra kirkens tårn for at fortælle, at alt er rolig i byen. Det er en tradition, som stammer fra 1700-tallet, hvor tårnvægteren kiggede efter ildebrande og ubudne skibe i havnen. Sankta Maria Kyrka rummer en del spændende inventar, bl.a. et stort barokalter i træ fra 1700-tallet, en præstestol med Christian 4.s monogram og et alterskab med malerier fra 1400-tallet.I kriminalkommissær Wallanders fodspor
Den svenske forfatter og dramatiker Henning Mankell bøger om den småkoleriske og sentimentale kriminalkommissær Kurt Wallander har givet Ystad et gevaldigt turistmæssigt løft. Fra nær og fjern kommer folk for at opleve de miljøer, hvor Wallander færdes. Læs mere om Kurt Wallander og se guiden til Wallanders Ystad.Museer
Nord for Stortorget ses det imponerende Kloster i Ystad (Gråbrødrekloster) og Sct. Petri Klosterkirke med sine karakteristiske trappestensgavle. Klostrets østlige længe huser i dag Ystads Bymuseum.Ystads Kunstmuseum i tre etager har en permanent udstilling af sydsvensk og dansk 1800- og 1900-tals kunst samt skiftende særudstillinger af moderne kunst.
Læg også vejen forbi Charlotte Berlins Museum på Dammgatan 23 i centrum af byen. Huset er doneret af en frøken Charlotte Berlin (1841-1916), og det giver et fint indblik i, hvordan et borgerhjem var indrettet i slutningen af 1800-tallet.
Ystads MilitärHistoriska Museum øst for den gamle bydel (Nils Ahlins gata 19) fortæller om byens forsvarshistorie gennem tiden. Åbent om sommeren.
Køb kort over omegnen af Ystad
I vores webshop kan du vælge mellem to typer kort over Ystads omegn: Ystad Sverigeserien - Topo50 - blad 2 i målestok 1:50.000 er velegnet til fx vandreture omkring Ystad og i Midtskåne. Cykelkort blad 2 i målestok 1:90.000 viser cykelruter i det sydøstlige Skåne.Ystad Studios Visitor Center
Besøg Ystad Studios Visitor Center (Elis Nilssons 14), som giver et glimrende indblik i, hvordan en film skabes fra manuskript til færdigt produkt. Her kan man bl.a. stige ind i kulisser fra Wallander-filmene såsom Kurt Wallanders lejlighed og politistationen i BBC's Wallander-produktion. Skoleklasser kan lære om film og filmproduktion. I højsæsonen om sommeren er der rundvisninger i Ystad Studios, hvor man bl.a. kan se indspilningsmiljøer fra flere svenske film.Ystads Teater
Da Ystads teaterbygning på Stortorget gik op i flammer i foråret 1891, blev alle kræfter mobiliseret for at skabe et nyt teaterhus, der kunne måle sig med de store scener i Malmø og Stockholm. Stadsarkitekten Peter Boisen fik til opgave at drage ud i Europa for at søge inspiration til den ny teaterbygning, og hans vej gik bl.a. forbi Leipzig. I dag er Ystad Teater Sveriges bedst bevarende 1800-tals teater, og inspirationen fra teateret i Leipzig, som blev ødelagt under 2. verdenskrig, er tydelig.Vandreruter
Vandreruten Österlenleden og Vandreruten fra nord til syd starter / slutter begge i Ystad.Oplevelser og seværdigheder i omegnen af Ystad
Ystad Dyrepark (12 km fra Ystad)
Ystad Dyrepark henvender sig til de mindre børn. Dyreparken består af et åbent marklignende område med især afrikanske dyr.
Fyledalen (17 km)
Fyledalen byder på smukke landskaber og sjældne planter og er et eldorado for både botanikere, ornitologer og geologisk interesserede. Fyledalen er også kendt som et af de bedste steder i Europa til at opleve rovfugle om vinteren.
Ales Stenar (19 km)
På en høj bakke med storslået udsigt over Østersøen og Bornholm rejser stensætningen Ales Stenar sig. Oplev den smukke stensætning ved at følge stien fra det lille fiskerleje Kåseberga op til toppen af bakken med den imponerende udsigt.
Tosselilla Sommerland (19 km)
Tosselilla er et herligt sommerland hvor børnene kan boltre sig i det store vandland med vandrutsjebaner og ni pools, eller de kan køre i Go-cart eller radiobil, prøve ballongyngerne, hoppeborgene, klatrevæggen i Tarzanskoven, sejle i både osv.