Cykelruter på Hallandsåsen
Fire kommunale turistbureauer i Halland og Skåne er gået sammen om et cykelkort med 10 udfordrende cykelture på og omkring Hallandsåsen nordøst for Helsingborg.Hallandsåsen, som rejser sig op til 226 meter over havet, er måske mest kendt for den tidligere skibakke ved Vallåsen. Med cykelkortet får cyklister viden om, hvor de kan tage hen for at opleve Hallandsåsens højdedrag og stigninger.
Sådan bestiller du kortet
Kortet er gratis og kan bestilles i vores webshop. Vi sender dog kun kortet til dig, hvis du også bestiller et ikke-gratis kort eller en GPX-fil i webshoppen.Gå til Cykelkort Hallandsåsen i webshoppen, hvor du kan hente kortet som PDF eller bestille kortet som fysisk kort, hvis du samtidig bestiller et ikke-gratis kort eller en GPX-fil.
10 cykelruter - op til 1300 højdemeter
Cykelkortet viser 10 cykelruter fra 19 km til 124 km. Ud over de 10 ruter viser kortet 41 caféer, bagerier mv. på eller nær cykelruterne. På flere af ruterne skal man over i alt ca. 500 højdemeter, andre har op til 1100 og 1300 højdemeter: Med højdemeter menes summen af alle stigningerne på den enkelte cykelrute.De 10 cykelruter strækker sig fra Laholm og Knäred i nord til Örkelljunga i øst, Torekov og Kullen i vest og Ängelholm i syd.
Som cyklist kommer man til at opleve alt fra pittoreske havnebyer og små landsbyer til dybe skove, hav, søer, åbent landskab og stejle bakker.
Cykelkortet (forside og bagside) og holdet bag kortet