Norra Kvills Nationalpark

Norra Kvills Nationalpark

Foto: Håkan Sandbring / Sydpol.com / IBL bildbyrå

Siden er publiceret / opdateret: 28. december 2023
Kort over sydsverige
AdresseAdresse Adresse
Nationalparksvägen
Södra Vi
Vimmerby
Sverige

En vildmark i lille format

Norra Kvills Nationalpark er en lille, velbevaret urskov i det smålandske højland, som har fået lov til at passe sig selv gennem århundreder. Terrænet er kuperet og klipperigt med store stenblokke, så området har aldrig indbudt til egentlig skovdrift. Det var for vanskeligt at fragte tømmerstokke væk, derfor fik Norra Kvills lov til at ligge hen.

Efterhånden har skovens graner og fyrretræer stået uberørt i mindst 150 år. Nogle af træerne er over 350 år gamle. Her kan man finde 35 meter høje graner med en omkreds på 2,5 meter.

Væltede stammer, de store stenblokke og den frodige vegetation gør området til en vildmark, om end i lille format, for Norra Kvills Nationalpark er kun 114 hektar (1,14 kvadratkilometer). Skovbunden under de store træer er domineret af klippeblokke med mos. Ikke færre end 200 arter mos er fundet her.


Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Norra Kvills Nationalpark. Du kan zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.



Naturreservater, nationalparker og kulturreservater i Sydsverige som GPX-fil

Få vist alle nationalparker, naturreservater og kulturreservater i Sydsverige på din mobiltelefon

I vores webshop kan du købe et digitalt kort med alle nationalparker, naturreservater og kulturreservater i Sydsverige. Kortet ligger på en GPX-fil, du kan hente ned på din mobiltelefon. Vi sender GPX-filen i en mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen med alle naturområderne.


Vandrestier i Norra Kvills Nationalpark

Følg vandrestien rundt om nationalparkens to søer Store Idgölen og Lilla Idgölen. Undervejs kommer du forbi et fint udsigtspunkt på Ildhöjden. Den længste sti er ca. 3,1 km og går delvist gennem stejlt og stenet terræn, så husk vandrestøvler. Sammenlagt er der i alt 3,5 km vandresti i nationalparken.

Norra Kvills Nationalpark, Sverige
Foto: © sydsverige.dk

Norra Kvills Nationalpark, Sverige
Foto: © sydsverige.dk


Flere billeder

Norra Kvills Nationalpark - Fotogalleri

Sådan finder du Norra Kvills Nationalpark

Norra Kvills Nationalpark ligger ca. 20 km nordvest for Vimmerby. Syv km syd for Ydrefors går en sidevej ind til nationalparken. To km inde ad vejen findes P-plads med informationstavle om områdets natur.



Vilde blomster

Norra Kvills Nationalpark rummer en rig flora med hundredvis af forskellige arter, bl.a.
- blå anemone (svensk: blåsippa)
- druemunke (svensk: trolldruva)
- dusk-fredløs (svensk: topplösa)
- eng-viol (svensk: kärrviol)
- finstrået star (svensk: repestarr)
- gærde-vikke (svensk: häckvicker)
- kærmysse (svensk: missne)
- liden steffensurt (svensk: dvärghäxört)
- skov-viol (svensk: lundviol)
- viol (svensk: underviol)
- vår-kobjælde (svensk: mosippa)

Overnatning

Det er forbudt at tænde bål eller slå telt op inde i Norra Kvills Nationalpark. Du må dog gerne telte en nat på rastepladsen Näckön, som ligger 100 meter nord for P-pladsen. Her findes også borde, bænke, bålplads og toilet.

Norra Kvills Nationalpark, Sverige
Foto: © sydsverige.dk


SE OGSÅ

- Söderåsens Nationalpark, Nordeuropas største naturskov
- Store Mosse Nationalpark, åbne vidder med smuk, barsk natur