Ire Naturreservat med blomsterrige enge

Vis beliggenhed på kort

Et gammelt landbrugslandskab

Inde i det 97 hektar store Ire Naturreservat finder man de to gamle gårde Håkansgården og Josefsgården fra 1800-tallet, som i dag er restaurerede. Frem til 1970 blev gårdene drevet på traditionel vis med enge, marker, overdrev og et stort skovområde, som flere steder har karakter af urskov. Fra skoven fik bønderne træ og tømmer, og her og på engene græssede deres køer og får.

De store stenröser (bunker af sten) rundt om i landskabet vidner om generationers slid med at gøre jorden dyrkbar. Stenene er sirligt stablet for at fylde så lidt som muligt på den sparsomme jord. I 1800-tallet levede bonden Håkan Isaksson og hans søn Isak Håkansson på gården, og de store stenröser blev skabt på deres tid. På de stenede jorde fik folkene på gården deres magre udkomme gennem hårdt arbejde med enkle redskaber.




Siden området blev naturreservat, er der gjort en stor indsats for at bevare det gamle kulturlandskab. Huse og lader er restaurerede, engene bliver nu slået med le, og køer, får, grise, geder m.v. fra gamle landracer græsser atter i området.




Fra naturreservatets lille P-plads kan du følge en sti på i alt fem km rundt i området. Der gælder særlige regler for færdsel i Ire Naturreservat, bl.a. er det forbudt at tænde bål og slå telt op.

Landbruget i 1800-tallet

I 1800-tallet spillede dyrene en vigtig rolle i landbruget. Via dyrenes gødning fik bønderne flyttet næringsstoffer fra skov og eng over til de marker, hvor de skulle dyrke deres afgrøder. Om vinteren blev drøvtyggere som køer og får nemlig fodret med bl.a. løvhø, som er bladene på de tørrede grene og kviste fra stynede træer som lind, ask, avnbøg og løn fra skoven. Og om sommeren blev engene slået med le for at skaffe yderligere vinterfoder til dyrene. Engene var blomsterrige, idet de først blev slået, når blomsterne havde sat frø.

Engene og skoven leverede altså vinterfoder til gårdens dyr, og dermed havde især engens størrelse betydning for, hvor mange dyr, bonden kunne fodre i løbet af vinteren. Og antallet af dyr afgjorde, hvor meget gødning bonden havde til sine marker, hvor kan skulle dyrke sin egen mad. Ifølge et gammel svensk ordsprog er "engen markens mor" (”Äng är åkers moder”), en indsigt som står i skærende kontrast til moderne industrilandbrug, hvor næringsstoffer hentes ind via soyaprotein dyrket i fx Sydamerika og kvælstofgødning fremstilles af fossile brændsler.

Blomsterrige enge

På engene i Ire Naturreservat trives en lang række vilde blomster, bl.a.
- alpe-nålebæger (svensk: spindelört)
- djævelsbid (svensk: ängsvädd)
- filtet soløje (svensk: solvända)
- hulkravet kodriver (svensk: gullviva)
- plettet gøgeurt (svensk: jungfru marie nycklar)
- smalbladet klokke (svensk: stor blåklocka)

I områderne med løvtræer vokser bl.a.
- blå anemone (svensk: blåsippa)
- foldfrø (svensk: spenört)
- krat-fladbælg (svensk: gökärt)

Få vist alle naturreservater, nationalparker og kulturreservater i Sydsverige på din mobiltelefon

I vores webshop kan du købe et digitalt kort med alle naturreservater, nationalparker og kulturreservater i Sydsverige. Kortet ligger på en GPX-fil, du kan hente ned på din mobiltelefon. Vi sender GPX-filen i en mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen med alle naturområderne.

Her finder du Ire Naturreservat

Ire Naturreservat ligger 20-25 km nord for Karlshamn og strækker sig næsten tre km fra Mieån op til grænsen mellem Blekinge og Småland.