En smuk klippekyst på Bjärehalvön
Naturreservatet Hovs Hallar ca. 12 km vest fra Båstad er en af perlerne på Bjärehalvön, som man må opleve. Det er en smuk klippekyst med høje forvitrede klipper, store stenblokke og grotter, som gennem tusindvis af år er bearbejdet af havets kræfter. Om sommeren er Hovs Hallar et populært badested. Folk soler sig på stranden eller springer i vandet fra klipperne.Vandreruten fra kyst til kyst, som en af del af Skåneleden, passerer gennem området.
Geologi
Hovs Hallar er den sidste udløber af Hallandsåsen, og bag kystlinjen rejser landet sig mere end 100 meter op.Overnatning nær Hovs Hallar
Bed and Breakfast Torekov
Afstand:
8,4
km
Lille, hyggeligt B&B med to gæsteværelser i roligt villaområde 10 minutters gang fra havet og havnen i Torekov.
Torekov Hotell på Bjärehalvøen
Afstand:
9,9
km
4-stjernet hotel og spa yderst på Bjärehalvøens vestlige side kun 12 km fra Båstad og med naturen og havet som nærmeste naboer.
Margretetorps Gästgifvaregård
Afstand:
23
km
Bo på 4-stjernet hotel / kro for foden af Hallandsåsen og ud til en smuk bøgeskov. Restauranten byder på skånske retter og vildt afhængig af årstiden.
Fra Hovs Hallar kigger man ind i selve Hallandsåsen, som her består af rød gnejs, som blev dannet for 1,8 milliarder år siden. Selve åsen blev skabt for 230 millioner år siden, hvor kontinenternes bevægelser fik Hallandsåsen til at hæve sig op over det øvrige landskab.
Fugleliv
Fra toppen af klipperne er der storslået udsigt over hele Laholmsbugten, og i klart vejr kan man se til Halmstad i Halland. Området har et rigt fugleliv, og ved vestenvind kan man se havfugle som lommer, måger, alker og terner, der er søgt ind mod kysten.Oplev Hovs Hallar fra havet
I den lille by Kattvik nær Hovs Haller kan du leje en lille fiskerbåd med motor og sejle op langs kysten, fx til Hovs Hallars, hvis du vil opleve kysten ude fra havet. Se Lej en lille fiskerbåd i Kattvik havn.Oplevelser og seværdigheder nær Hovs Hallar
- Norrvikens Trädgårdar, et eldorado for haveentusiaster (7 km)- Hallands Väderö, her lever flere hundrede spættede sæler (12 km)
Parkering ved Hovs Hallar
Hvis du kommer i bil, kan du parkere på den store P-plads foran hotel Hovs Hallar, hvorfra der er stier ned til stranden, se GPS-koordinater til P-pladsen i GPS-boksen.Få vist alle naturreservater, nationalparker og kulturreservater i Sydsverige på din mobiltelefon
I vores webshop kan du købe et digitalt kort med alle naturreservater, nationalparker og kulturreservater i Sydsverige. Kortet ligger på en GPX-fil, du kan hente ned på din mobiltelefon. Vi sender GPX-filen i en mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen med alle naturområderne.Omegnen
På vejen fra Hovs Hallar og videre mod den hyggelige havneby Torekov passerer man først det gammeldags fiskerøgeri Segeltorp og efterfølgende Gröthögarna fra bronzealderen.Ca. tre km syd for Hovs Hallar ligger byen Hov med mange oldtidsminder.