Tycho Brahe Museet på Hven

Tycho Brahe Museum er indrettet i Allhelgonakyrkan på Hven. Museet fortæller om Tycho Brahes liv og hans betydning for vores moderne verdensbillede

Vis beliggenhed på kort

Tycho Brahe skabte grunden for nyt verdensbillede

Hven forbindes ofte med Tycho Brahe (1546-1601), som boede og arbejdede på øen 1576-1597.

Kikkerten var endnu ikke opfundet på Tycho Brahes tid, og der var stadig en udbredt tro på, at Jorden var universets centrum; at Solen kredsede om Jorden, og at de øvrige planeter kredsede om Solen.

Tycho Brahe foretog meget nøjagtige målinger af stjernernes og planeternes positioner på himlen. Tycho Brahes målinger blev efter hans død brugt af astronomen Johannes Kepler til at bestemme Jordens præcise bane om Solen (Keplers love) og dermed underbygge et nyt verdensbillede med Solen i centrum for planeterne.

Stjerneborg og Uraniborg

Midt på Hven lod Tycho Brahe opføre observatoriet Stjerneborg (eller Stjärneborg) i 1584. Det blev anlagt delvist under jorden, for at vind og vejr ikke skulle rykke i bygningen og dermed forstyrre de præcise instrumenter. I 2002 åbnede det delvis rekonstruerede Stjerneborg for besøgende.



Stjerneborg blev bygget tæt på Tycho Brahes bolig, slottet Uraniborg, som også fungerede som observatorium. Uraniborg blev revet ned i løbet af 1600-tallet, og i dag er der kun en markering af, hvor det har ligget. Ved Uraniborg ligger Tycho Brahe Haven, en delvis rekonstrueret renæssancehave fra 1500-tallet.

Tycho Brahe Museet

Tycho Brahe Museet er indrettet i den tidligere sognekirke Allhelgonakyrkan på Hven. Museet fortæller om Tycho Brahes liv og hans betydning for vores moderne verdensbillede. Historien om Tycho Brahe fortælles bl.a. ved hjælp af film, arkæologiske fund, billeder mv. Museet viser desuden kopier af Brahes vigtigste astronomiske instrumenter og fortæller også om den øvrige forskning, Tycho Brahe var optaget af, bl.a. alkymi, astrologi, kartografi og meteorologi. Udstillingens tekster og film er tilgængelige på svensk, dansk og engelsk.

SE OGSÅ

Flere seværdigheder på Hven

Museet omfatter bl.a. følgende

- en udstilling i kirken med film, modeller mv.,
- en rekonstrueret renæssancehave, herunder en udstilling om Tycho Brahes pestmedicin,
- observatoriet Stjerneborg. Her vises en multimedie-forestilling om, hvordan en nat med observationer kunne være forløbet på Tycho Brahes tid,
- et videnskabscenter,
- en vejrstation – følg i Tychos fodspor og gør vejr-observationer på Hven,

Planetsti

En 1,5 km lang planetsti, der begynder ved Tycho Brahe Museet, giver de besøgende en fornemmelse af, hvor stort solsystemet er. Stien begynder ved en model af Solen ved museet og strækker sig helt til Bäckvikens havn. Undervejs kan man opleve modeller af de fem inderste planeter i Solsystemet og læse om dem. Der er ikke modeller af Uranus og Neptun, men kun de planeter, som Tycho Brahe var stand til at se på sin tid. Modellernes størrelse og placering forholder sig skalamæssigt og proportionalt korrekt til det virkelige Solsystem.

Den nye stjerne - De Nova Stella - var en supernova

Tycho Brahe blev født på Knutstorps herregård (kaldet Knudstrup, da Skåne var dansk) ved Söderåsen i Skåne. Hans forældre, Otte Brahe og Beate Bille, tilhørte den danske højadel. Flere af Tychos slægtninge tjente den danske konge som rigsråd eller som lensherre.

Kun et år gammel blev Tycho Brahe sendt til sin farbror Jørgen Brahe og hans hustru Inger Oxe for at få en lærd opdragelse. Som 12-årig blev Tycho Brahe sendt til Københavns Universitet for at studere filosofi og retorik. I en årrække studerende han bl.a. jura i Tyskland, men det var astronomien, der havde hans interesse, og I Leipzig begyndte han at studere astronomi. I 1570 vendte Brahe tilbage til Skåne og boede nogle år hos sin morbror Sten Bille på Herrevadskloster i Skåne.

Det var her på Herrevadskloster at han som 26-årig i 1572 observere en supernova - en eksploderende stjerne - i stjernebilledet Cassiopeia. Helt fra det antikke Grækenland havde man troet, at stjernerne var evige og uforanderlige - at gud havde skabt verden én gang for alle - men Tycho Brahes observationer modsagde dette dogme. Mange andre end Tycho Brahe havde set stjernen, men Tycho Brahe observerede, hvordan lysstyrken udviklede sig og prøvede at beregne hvor langt fra Jorden, den befandt sig. Hans konklusion var, at den nye stjerne måtte være længere væk end månen og befinde sig blandt fixstjernerne. Efter at have observeret supernovaen et års tid publicerede Tycho Brahe sine observationer i den berømte bog "De Nova Stella" (Den nye stjerne), som blev trykt i 1573 og som skulle gøre ham berømt i hele Europa.



Frederik 2. viste interesse for Tycho Brahes arbejde og overlod ham i 1576 Hven og en stor del af statens midler til sine videnskabelige undersøgelser. Her skabte Tycho Brahe en af Europas første videnskabelige institutioner, som foruden astronomi beskæftigede sig med alkymi, medicin, m.v.

Ved det nuværende Möllebäcken (Hvens sydvestlige hjørne) lod Tycho Brahe opføre en lille papirmølle og et bogtrykkeri, som skulle gøre det muligt at publicere hans resultater.

Efter Frederik 2.s død faldt Tycho Brahe i unåde hos den unge Christian 4. Tycho Brahe solgte Knutstorp i Skåne, forlod Hven og flygtede i 1597 til Prag, hvor han døde fire år senere, 55 år gammel.

Transport til Hven og rundt på øen

Der er båd til Hven fra Landskrona. Om sommeren afgår der desuden båd fra København og Råå syd for Helsingborg - se Links på siden om Hven. Tæt ved færgelejet Bäckviken på Hven ligger en stor cykeludlejning, hvor man kan leje børne- og voksencykler, tandem m.v. Øen har en markeret cykelrute, som er 12-13 km lang.