Forsiden > Her

Vinterferie i Sverige med børn

(Svensk: Sportlov i Sverige)

Siden er publiceret / opdateret: 12. januar 2024
I Danmark holder de fleste skoler vinterferie i uge 7 og 8.

I Skåne, Blekinge, Halland og Syd- og Østsmåland har børnene fri fra skole i uge 8, mens de i det nordlige Småland og Gøteborg har fri i uge 7.

Oplevelser for familier med børn

Her er et lille udpluk af de oplevelser til vinterferien, du kan finde beskrevet på sydsverige.dk. Nogle af forslagene henvender sig til familier med små børn, andre til familier med lidt større børn:

Universeum - Sciencecenter for hele familien i Gøteborg

Universeum kalder sig for Nordens største sciencecenter. Målgruppen er børn og deres forældre, som her kan komme tæt på dyr og natur og få indsigt i naturvidenskab.
Læs mere

Universeum i Gøteborg
Universeum i Gøteborg kalder sig for Nordens største sciencecenter


Kreativum eksperimentarium i Karlshamn i Blekinge

Eksperimentarium for børn op til 12-13 år hvor de kan få indblik i naturlovene og eksperimentere med, hvordan forskellige ting fungerer.
Læs mere

Rideferie i Skåne

Få en oplevelse med heste i vinterferien.
Læs mere

På eventyr med heste


SE OGSÅ

Børneaktiviteter i det sydlige Sverige

Temalegepladser i Malmø

Tag fx toget til Malmø og gå på opdagelse i byens mange børnetilbud. Malmø har over 20 legepladser med særlige temaer, som man kan besøge helt gratis. Her finder du fx en Afrika-park med dyrefigurer i naturlig størrelse, en cirkuslegeplads hvor du fx kan gå på line, en skovlegeplads og en vandlegeplads.
Læs mere på www.malmo.se

Edderkopper, slanger og skorpioner i Folkets Park - Malmø

På Norra Parkgatan 2 ligger Folkets Park med Malmø Reptilcenter – en 500 kvm jungle med krybdyr og andre eksotiske dyr bag tykke glasvægge.
Læs mere på www.malmoreptilcenter.se

Stå på skøjter i Folkets Park - Malmø

Stå på skøjter på Isbanen i Folkets park (Amiralsgatan 35) i vinterferien. Tag selv skøjter med eller lån dem helt gratis ved skøjtebanen. Skøjtebanen er ikke så stor, men et fint sted at lægge vejen forbi med børnene, hvis I alligevel er i Malmø.
Læs mere på www.malmo.se

Stå på skøjter i Malmø
Foto: Werner Nystrand


Skateboardbaner i Malmø

Stapelbäddsparken ved Västre Hamnen 10 minutters gang fra Centralstationen byder på nogle af Øresundsregionens bedste forhold for skatere. Parken er den største af sin slags. Der er gratis adgang, og banen kan bruges hele døgnet. (Adresse: Stapelbäddsgatan 1).

Hvis du vil skate indendørs, kan du besøge Bryggeriet, som har en glimrende skateboardbane. Adresse Ystadsvägen 44.
Læs mere på www.bryggeriet.org

Indendørs legeland i Malmø

Vælg mellem tre indendørs legelande i Malmø, bl.a. Busfabriken (Jägersrovägen 202) på 6000 kvm med klatrebaner, rutsjebaner, trampoliner og meget andet.

Badelandet Hylliebadet i Malmø

I kan også besøge Malmøs nye, moderne badeland Hylliebadet med boblepools, 50 meter bassin mv.
Læs mere

Hylliebadet
Varmen fra luft og vand genanvendes, og taget er dækket af 700 kvm solceller, hvilket gør Hylliebadet til Sveriges mest energieffektive svømmehal. Foto: © Sanna Dolck


Tropikariet med tropiske dyr - Helsingborg

Hvis det bliver regnvejr i jeres vinterferie, er det oplagt at tage færgen fra Helsingør til Helsingborg og besøge Tropikariet ca. 1,7 km fra færgeterminalen i Helsingborg. På i alt 1500 kvm kan man bl.a. opleve jungle, et "koralrev" med revhajer og andre naturmiljøer med dyr såsom aber, krokodiller, slanger, firben, øgler, m.m. De fleste dyr bevæger sig frit og er ikke bag glas.
Læs mere

Skitur til det nordlige Småland

Det nordlige Småland byder på fem gode skibakker, og i denne del af Sydsverige er der større chance for sne og frost end længere sydpå i Halland og Skåne.
Læs mere