Sveriges ældste kobber- og nikkelmine
Den gamle kobber- og nikkelmine Kleva Gruva nordøst for Vetlanda er et populært udflugtsmål og en af de større turistattraktioner i det nordlige Småland. Minen blev åbnet i 1691 og var i drift i over 200 år.Rundtur i Kleva Gruva
Du kan gå rundt i de lange minegange og store rum (hele sale), hvor datidens minearbejdere brugte ild og vand til at få klippen til at sprække. Først tændte de bål i minegangen, hvorefter de smed vand på de glohede klipper. Minens gangsystem er ca. seks km, hvoraf ca. to km er tilgængelige. Midt i minen ligger en stor sal (en skakt), i hvis loft der er åbent til det fri. Herfra stråler dagslyset ned i en lille blågrøn sø.Tag turen på egen hånd og lej en "lydguide" (hovedtelefoner med oplysninger), eller deltag i en guidet rundvisning. Ved start får man udleveret hjelm og lygte, hvilket er en god idé i de ofte mørke og trange minegange med lavt til loftet.
Inden i bjerget er temperaturen 3-4 grader C hele året, så husk varmt tøj. Kleva Gruva er kun svagt oplyst, hvilket er med til at skabe en særlig stemning i den kolde og fugtige mine. Seks forskellige arter flagermus overvintrer i Kleva Gruva.
Her finder du Kleva Gruva
Kleva Gruva ligger ca. 15 km nordøst for Vetlanda. Følg vej 47 fra Vetlanda østpå til Holsbybrunn. Ved jernbaneoverskæringen er der skilt til minen (seks km).SE OGSÅ
- Guldfeber i Småland - besøg de gamle minegange- Tykarpsgrottan, den underjordiske labyrint
Uden for minen findes kiosk, mulighed for at vaske guld samt andre aktiviteter som bl.a. klatring og skattejagter. Desuden er her grillpladser, hvor man kan tilberede sin egen eller købt mad. Oppe på toppen af det 55 meter høje Klevaberg har man fin udsigt over skoven.
Overnatning nær Kleva Gruva
Hytte i Virserum tæt på Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby
Afstand:
32
km
Feriehytte beliggende i Virserum Stugby. Hytten ligger i et naturskønt og meget børnevenligt område med 200 meter til Vireserumsøen.
Maks. 6 personer.
Spilhammars Camping i Mariannelund
Afstand:
34
km
Naturskøn camping med 70 standpladser og med fantastisk udsigt over Åsjön i Småland, Sverige. Her er badestrand med badebro. 20 km til Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby.
Sommerhus ved Vimmerby og Astrid Lindgrens Verden
Afstand:
44
km
Tidligere stationsbygning fra 1920 med smukke hvide kakkelovne. Ligger uden synlige naboer.
Maks. 8 personer.