Udstillinger i byens gamle huse
Karlshamns Museum har sine samlinger i flere af de gamle rigmandsboliger og lagerhuse i Karlshamns kulturkvarter. På museigården findes hollænderhuset, som er det ældste hus i Karlshamn. Det er et smukt træhus opkaldt efter de hollandske købmænd, som via Karlshamn drev handel med Småland og som formodentlig har brugt huset som bolig eller magasin.Museets hovedbygning
Smithska huset (Vinkelgatan 8) fra 1700-tallet, som er opkaldt efter brændevinskongens L. O. Smiths søn Otto, er museets hovedbygning med udstillinger om byens historie og erhverv.Foto: © sydsverige.dk
Foto: © sydsverige.dk
Punschmuseet
Ned mod åen (Vinkelgatan 7) ligger kunsthallen, hvor man også finder Punschmuseet i von Bergens gamle punchfabrik. I 1800-tallet var Karlshamn "lasternes by" - kendt for tobak, snus, kortspil og fremstilling af punch. Den alkoholiske drik punch kom til Sverige fra Java i 1700-tallet og blev for alvor populær i midten af 1800-tallet. J. N. von Bergen etablerede sin punchfabrik i Karlshamn omkring 1850, og punch blev efterhånden en nationaldrik i Sverige.Sveriges bedst bevarede købmandsgård
Skottbergska gården (Drottninggatan 91) med herskabsbolig, handelsbod, gårdshus, stald og varemagasin er Sveriges bedst bevarede købmandsgård fra ældre tid.Den blev opført i 1766 efter en omfattende brand i byen. Navnet stammer fra handelsmanden A J Skottsberg, som ejede virksomheden i perioden 1831-1856. Skottbergska gården er unik ikke mindst på grund af den velbevarede bolig og gårdmiljøet.