Oplev Söderåsen fra hesteryg
Oplev Söderåsens varierede natur og rige dyreliv både sommer og vinter. Her hos Söderåsens Turridning vil du lære haflingerhesten at kende – dens godmodighed og behagelige temperament. Hestene kender omgivelserne, er trygge og sikre på benene.Vi rider på westernsadler, og alle kan være med, også dig der ikke er vant til at ride. Vi tilpasser naturligvis turen efter deltagerne. Turen går bl.a. gennem skov og landbrugsland.
På vores rideture møder vi ofte rådyr, hjorte, harer og store rovfugle. Det lader ikke til, at dyrene betragter ryttere og heste som en trussel.
Ridning på haflingerheste
Vi har i dag omkring 30 heste på gården hvoraf de fleste er haflingere. Men vi har også et lille antal nordsvenske heste.Haflingeren er en stærk og robust hest, sikker på benene og med et behageligt temperament. Den er lavere end halvblodshesten – noget som uerfarne ryttere sætter pris på. Samtidig er den ikke for lille for mere rutinerede ryttere. Haflingeren med sin rødbrune farve og flotte hvide manke og hale er et flot syn. Racen er ikke så udbredt i Sverige (ca. 1.500 registrerede heste), og derfor er de fleste af vores heste oprindeligt importeret fra Tyskland.
Ture og priser - se flere ture på vores eget website
Herunder ser du udvalgte ture. Du finder flere på vores eget website. OBS! Regn med ca. 1,5 time ekstra ud over selve rideturen. Vi mødes ved aftalt starttid og starter med at hente hestene og gøre dem klar til turen. Det tager ca. en time inden vi kommer af sted. Når vi kommer hjem igen fra turen, går der 30 minutter, til vi er klar igen.
Prøv at ride "Prova på turen" (ca. 45-60 minutters ridetur)
600 SEK pr. voksen. 550 SEK for barn op til 14 år.
Denne tur henvender sig til dig, der aldrig har prøvet at ride. Det er sjovt at ride, og du oplever naturen på en helt ny måde. I alt tager aktiviteten ca. 2-2,5 timer hvoraf ca. 45-60 minutter er rideturen på ca. 4,5 km i skoven.
Minimumsalder 7 år. 7-8 årige skal dog have rideerfaring. Børn under 14 år skal være sammen med voksen på turen.
Niveau: Nybegynder.
Nationalparkturen (ca. 4 timers ridetur inklusiv tid til frokost)
1350 SEK pr. person. Barn op til 14 år: 1250 SEK.
Langtur på 19 km gennem Söderåsens Nationalpark med lettere frokost undervejs. Vi rider gennem den fantastiske bøgeskov i Söderåsens Nationalpark, forbi Kopparhatten, ned gennem Skäralid og videre op mod Härsnäsdammarna. Når vi til kommer ned til Skäralid spiser vi en lettere frokost.
I alt tager aktiviteten ca. 5-5,5 timer hvoraf 4 timer er selve rideturen inklusiv tid til frokost.
Niveau: Middel.
Tempotur avanceret (ca. 2-2,5 timers ridetur + kaffepause)
950 SEK pr. person.
En længere tur ind i Nationalparkens varierende landskab rundt om Kvärkskogen. Selve rideturen tager ca. 2-2,5 timer, hvor vi rider ca. 13 km. Hele aktiviteter tager 3-4 timer. Halvvejs på turen holder vi kaffepause. Du bør have noget rideerfaring, hvis du skal følge med, da tempoet er lidt højere, og vi også rider i galop.
Niveau: Avanceret.
Klåverödsturen "Klåverödstur avancerad" (ca. 2,5-3 timers ridetur + pause)
1050 SEK pr. voksen. Barn op til 14 år: 950 SEK.
Herlig ridetur på ca. 15 km med meget varieret rideterræn. Vi rider over Dejebäcken og op mod Klåveröd til Klåveröds strövområde og gennem den fantastisk fine Skorstensdalen. Senere spiser vi boller fra Ljungbyheds Konditori ved en rasteplads med udsigt over Klåverödsdammen. Aktiviteten tager i alt 4-4,5 time.
Niveau: Avanceret.
Skovtur "Skogstur avancerad" (ca. 2 timers ridetur inklusiv kaffepause)
850 SEK pr. voksen. Barn op til 14 år: 770 SEK.
Vi rider ned til den skønne natur rundt om Kopparhatten, en tur på i alt 9 km. Vi holder pause med kaffe mv. i skoven, når vi er kommet halvvejs. Turen tager ca. 2 timer og passer udmærket for dig, som ikke har så meget rideerfaring. Også nybegyndere kan følge med på denne her tur. Fortæl os om din rideerfaring inden turen, så tilpasser vi den for sig, så vi ikke galopperer. Aktiviteten tager ca. 3-3,5 timer.
Niveau: Avanceret.
Se flere ture på vores eget website
Klik ind på vores website - se linket nederst på siden - for at se flere ture.
Skræddersyede ture og pakkeløsninger
Vi tilbyder en ridepakke, kombineret med overnatning, da vi har 8 gæstesenge på gården. Vi skræddersyr gerne en rute til dig, hvis du har særlige ønsker. Se også vores website for mere information.
Overnat i vores ferielejlighed
Vi tilbyder overnatning i dejlige ferielejlighed til 8 personer.Se Lagetorps ved Söderåsen.
Overnat i feriehus
Desuden udlejer vi et feriehus, som ligger for enden af vejen 300 meter fra gården. Se Svensk stuga for enden af vejen omgivet af græsmarker og skov.Kontakt og booking
Anna LewijnMobil (0046) 70 372 92 01
E-mail: info@turridning.se
Web: www.turridning.se
Vi er ofte ude at arbejde med hestene, så det kan være svært at træffe os. Det bedste tidspunkt er på mobilen eller i tidsrummet kl. 18-20.