En stor sten- og kalkslette
Neptuni Åkrar er en stor sten- og kalkslette ved kysten nord for Byxelkrok, hvorfra der er flot udsigt over Kalmarsund og den Blå Jungfrun. Igennem tusindvis af år har storm og bølger skubbet kalkstenene op i et 200 meter bredt bælte af lave strandvolde. Samtidig har Øland hævet sig siden istiden, så i dag ligger de lave strandvolde langt oppe på land.Navngivet af Linné
Den berømte svenske naturforsker Carl von Linné besøgte stedet på sin Ølandsrejse i 1741, og han døbte det Neptuni Åkrar efter den romerske havgud Neptun, idet han sammenlignede de lange lave stenvolde, som engang har været havbund, med 1700-tallets lange smalle marker.Helt ude ved kysten danner store kalkstensplader en barriere for bølgerne. Foto: © sydsverige.dk
Plantelivet
Om foråret er Neptuni Åkrar en bar stenslette, men midt på sommeren (juni og begyndelsen af juli) er området et bølgende blåt landskab fuldt med slangehoved (svensk: blåeld), som vokser på den stenede og kalkrige jord. Slangehoved er ikke naturligt hjemmehørende på Øland. Man ved, at planten kom til Øland i 1934 i form af frø i en skibsladning grus fra Hven i Øresund. Skibet lossede sin last i Byxelkrok, hvorfra frø og planter blev spredt rundt om på Øland.Carl von Linné besøgte stedet på sin Ølandsrejse i 1741, og han døbte det Neptuni Åkrar, idet han sammenlignede stenformationerne med 1700-tallets lange smalle marker. Foto: © sydsverige.dk
Området er fattigt på arter, og ud over slangehoved ser man kun smalbladet timian (svensk: backtimjan), håret høgeurt (svensk: gråfibbla) og få andre planter.
SE OGSÅ
Flere oplevelser på ØlandVikingegravene
I den sydlige del af Neptuni Åkrar ligger en 150 meter lang og 30 meter bred gravplads fra vikingetiden omkring år 1000. Området rummer bl.a. stenröser, kistegrave, en stor stensætning med form som et skib. Da arkæologer i 1935 undersøgte gravene fandt de kvinder, børn og mænd, alle med gravgaver fra vikingetiden.Vikingegrav ved Neptuni Åkrar. Foto: © sydsverige.dk