Bjerreds Saltsjöbad og kallbadhus nær Malmø

(Svensk: Bjärreds Saltsjöbad och kallbadhus)

Bjerreds Saltsjöbad og kallbadhus

Foto: © Carolina Romare

Siden er publiceret / opdateret: 22. januar 2024
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2024:
Kallbadhuset har normalt åbent for medlemmerne dagligt kl. 6-22. Som ikke-medlem kan man købe endagsbillet i restaurantens åbningstid.
GPSGPS GPS
Latitude : 55.7084
Longitude : 13.0187
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

600 meter ude i Øresund

Bjerreds Saltsjöbad och kallbadhus ligger for enden af en 600 meter lang gangbro ude i Øresund. Her kan du bade året rundt, nyde udsigten over Øresund og få varmen indenfor i saunaen. Bjerreds Saltsjöbad er opdelt i en dame- og herreafdeling med separate omklædningsrum, bad og saunaer. Hvis man er en gruppe med både mænd og kvinder, er der mulighed for fællessauna (svensk: Mixbastu, læs mere på Bjerreds eget website. Badet er åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Bjerreds Saltsjöbad och kallbadhus er et herligt udflugtsmål, også selvom man ikke vil bade, men kun vil besøge restauranten. Badeanlæggets arkitektur er spændende, og udsigten fra stedet er fænomenal.

Overnatning nær Bjerreds Saltsjöbad



Bjerreds Saltsjöbads restaurant

Restauranten/caféen har som regel åbent både dag og aften og tilbyder bl.a. brunchbuffet i weekenden.

SE OGSÅ

- Ribersborgs Kallbadhus: nøgenbadning, dampbad, solarium og massage
- Kallbadhuset i Varberg med dejlig udsigt over Kattegat

Badeområdet

Bjerreds Saltsjöbads udendørs badeområde er opdelt i tre afdelinger:
  • Et fællesområde
  • Mændenes badeafdeling for nøgenbadning i syd
  • Kvindernes badeafdeling for nøgenbadning i nord
Fra mændenes område er der udsigt til Turning Torso og Øresundsbron. Fra Kvindernes badeafdeling er der udsigt til København og Barsebäck.

Historien bag Bjerreds Saltsjöbad och kallbadhus

Allerede omkring år 1900 var Bjärred et kendt badested med et kallbadhus. Med den nye jernbane fra Lund til Bjärred i 1901 kunne byens borgere begive sig med tog til den lille by for at bade, promenere, spille tennis og spise og drikke på byens restauranter og hoteller. Bjärred var ligesom Mölle et fashionabelt badested for de velstillede. Men i 1939 blev jernbanen mellem Lund og Bjärred nedlagt, og under isvinteren 1941-1942 forsvandt det gamle badehus. Først 50 år efter opstod idéen om at genopføre et nyt kallbadhus, og i 2004 åbnede Bjerreds Saltsjöbad och kallbadhus for offentligheden.