Café Ransviks Havsveranda i Ransvik (hed tidligere Ellens Cafe) med de historiske billeder over vinduerne. Foto: © sydsverige.dk
Historiske billeder af badelivet
Ransvik ved Mölle på vestkysten af Kullen emmer af historie: Det var her velstillede mænd og kvinder rejste til omkring år 1900 for at bade fra klipperne og nyde det frigjorte badeliv. Her kunne de to køn gå i vandet sammen, noget der ellers var uhørt i Europa på den tid. Overklassen og de kendte strømmede til Mölle fra bl.a. Berlin og København, og en lang række badehoteller skød op i byen.Badepladsen ved Ransvik er ikke en sandstrand, men en klippekyst med en historisk café, der emmer af historie.
På stranden ved Ransvik lod grupper af mænd og kvinder sig fotografere iført det karakteristiske stribede, uldne badetøj. Flere af de gamle billeder kan ses på den hyggelige Café Ransviks Havsveranda (hed tidligere Ellens Café).
Foto: Peter P Lundh
Det hele begyndte med, at Mölle blev det første sted i Sverige, hvor mænd og kvinder officielt havde lov til at gå i vandet sammen. Fotografen Peter P Lundh fik rettighederne til at lave fotos på stranden af badegæsterne i badetøj. Badebillederne er taget i perioden 1907-1914, de fleste efter 1910. På grund af offentlighedens kritik af "de syndige" badebilleder blev det efter 1914 forbudt at fotografere badegæster.
Fotografierne blev til postkort, som blev sendt ud i verden, og på den måde blev Mölle kendt som syndens sted, og byen udviklede sig til en mondæn ferieby.
SE OGSÅ
Vandreruten Mölle – Kullens fyr – Mölle, der går lige forbi Café Ransviks Havsveranda.Foto: Peter P Lundh
Foto: Peter P Lundh
Caféen i Ransvik. Foto: © sydsverige.dk