Børnevenlig badestrand i Falkenberg
Hvis du er i Falkenberg en varm sommerdag, er det oplagt at besøge Skrea Strand lige syd for centrum.Den to km lange, børnevenlige badestrand er bl.a. kendt for sine mange små badehytter fra 1930’erne. Her er høje sandbakker og et rigt udbud af kiosker og serveringer langs kystvejen, hvor der også er flere parkeringspladser. Stranden har Blå Flag, der er en garanti for høj vandkvalitet, gode faciliteter og høj sikkerhed.