Den rullende redaktion, dag 2-3. Blekinge skærgård

Den rullende redaktion har sat kursen mod Blekinge skærgård for at opleve nogle af de mange øer, rev og klipper, der stikker op på hele strækningen mellem Karlshamn og Karlskrona.

På vores ture rundt i Sverige har vi altid kørt efter oversigtskort. Helst Sverigeskort i målestok 1:250.000, dvs. hvor en cm på kortet svarer til 2,5 km i den virkelige verden. Kortene er nemlig så grovmaskede, at man kommer til at køre forkert mange gange. Og det kan være en god måde at opdage nyt på.

Men med en campingvogn på slæb forholder det sig anderledes. Omveje er dyre i benzin, og i værste fald kan man sidde fast på en smal skovvej. Hvis vejen ender blindt, er det umuligt at bakke tilbage.

På Gotland har vi flere gange opdaget spændende klippekyster ved at køre ud ad elendige hjulspor, som næsten var groet til. Højt græs og småbuske kunne skrabe mod bilens undervogn, men vi gav ikke op. Og gevinsten: En flot, uberørt klippekyst, hvor vi kunne gå på opdagelse og bagefter brede et tæppe ud og lave mad på vores trofaste Trangia. Det går bare ikke med en campingvogn på slæb!

Ta mig till havet

Den rullende redaktion har sat kursen mod Blekinge skærgård. Den lokale turistavis lokker: ”Ta mig till havet”. Og ja, det vil vi gerne. Opleve skærgårdskysten med de hundredevis af store og små øer, rev og klipper, der stikker op på hele strækningen mellem Karlshamn og Karlskrona.



For nogle år siden var vi på Tjärö ude i skærgården. Men der er et utal af andre øer, vi ikke kender: Tärnö, Aspö, Hasslö, Tjurkö, Sturkö, Ekö, Joggesö, osv. Så vi kører ned mod Karlshamn og forsøger at ramme en af de gamle kystveje sydvest for Ronneby. Vi håber, at vi kan komme helt ud til havet, måske ned til en lille naturhavn med et røgeri. Måske vil den lokale skipper give et lift over til en øde skærgårds-ø? Man har lov at håbe.

Ikke uden problemer

Himlen er blå, det er højsommer, og vores søn på ni accepterer endnu en dag på vejene. Så det starter godt. Vi kører ind på en Shell-tank og tanker op. Et simpelt regnestykke viser, at vores Nissan 1,4 med campingvogn kun kører 8,8 km på en liter benzin. Uden campingvogn kører den 16. Det frie liv med campingvogn er åbenbart ikke så frit endda.

I Asarum, nord for Karlshamn, forsøger vi at komme ind på kystvejen, men vores kort er så grovmasket, at vi ender på hovedvej E22. Efter nogle km opdager vi, at bilens højre campingspejl er faldet af. Bare sådan. Ædt af E22. Vi kan ikke lide den vej. Det koster en bøde at køre med campingvogn uden de lange sidespejle på bilen. Og det koster sikkert en dag at finde en forhandler, hvor vi kan få et nyt spejl.

Langt om længe finder vi ind på den ”gamle kystvej” ved Ronneby. Ifølge vores kort løber den langs kysten, men vi ser ikke skyggen af hav og skærgård. Ind i mellem skimter vi havet, når vi passerer en vig. Her er ingen naturhavne eller flinke skippere, som tilbyder os ture ud i skærgården. Flere steder er der småveje og hjulspor, der løber sydpå i retning af havet. Uden campingvogn var vi drejet af. Men campingvognen gør os forsigtige.

Havscamping ved Ronneby

Dagen ender på Ronneby Havscamping ved Bökenäs, ca. 15 km sydøst for Ronneby. En havscamping må være et sted, hvor man får hav og skærgård for alle pengene, tænker vi. Men sådan er det ikke. Campingens strand – batplats – er kun 30 meter lang. Her nede har fastliggerne klodset deres vogne op. Pladsen er trang, og udsigten over havet er begrænset. Det koster 250 SEK for en nat. Jo længere fra vandet, jo billigere er det. Vi vælger campingens mark ude bagved, hvor familierne på low-budget har slået sig ned. Pris 175 SEK for en nat. Her er albuerum og helt ok, når vi alligevel ikke kan få udsigt over skærgården.