Campingpladsen ligger ud til en dejlig badesø. Badebroen omkredser et par bassiner, hvoraf det ene er for børn. Foto: © sydsverige.dk
Camping uden overflødige faciliteter
Strandbadet Camping i Älghult midt i Småland er en lille, naturskøn campingplads uden overflødige faciliteter. Campingpladsen ligger ud til en dejlig badesø med børnevenlig badebro.Strandbadet Camping er en såkaldt "Enkelt Camping" (EC). Normalt inddeler man de svenske campingpladser i kategorier fra en til fem stjerner. Men Strandbadet Camping falder helt udenfor. Den er ikke dårligere end en femstjernet campingplads – den tilbyder bare noget andet. Pladsen har kun tre toiletter, et par brusere, en hane til drikkevand og et par håndvaske. I receptionen findes en lille kiosk. Her er hverken minigolf, restaurant eller musik på toiletterne.
Man kan fiske, bade i søen eller bare nyde stilheden på campingen, der kun har 30 pladser, hvoraf de seks har elektricitet. Campingpladsen ligger ved en vej med en smule trafik.
Strandbadet camping i Älghult drives af den lokale idrætsforening Älghult IF.
SE OGSÅ
Find campingplads i SydsverigeDer er rift om de gode pladser lige ned til søen. Foto: © sydsverige.dk
Servicehus med toiletter, brusere, drikkevand og håndvaske. Enkelt, men godt. Foto: © sydsverige.dk