Vandring i Ekopark Böda på Øland

Siden er publiceret / opdateret: 17. maj 2024
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 57.2241
Longitude : 16.9562
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
GPS-koordinater til Byxelkrok, hvor vandreturen kan begynde.
Vandretur på Øland
Foto: Carl Lundberg / Sveaskog


Et net af vandrestier i det nordlige Øland

Ekopark Böda helt oppe i det nordlige Øland er et smukt skovlandskab med duftende fyrretræer og dejlige kyststrækninger. Ekoparken, som er 5800 hektar stor dvs. 58 kvadratkilometer, er gennemskåret af skovstier, og et par shelters gør det muligt at overnatte. Det er ikke en egentlig vandrerute, for der er ingen afmærkning, så husk et godt kort for at finde vej til shelters. Anvend fx kortet i folderen under Links.

Rutebeskrivelse

Fra Byrums Sandvik på Ølands vestkyst vandrer man nordpå mod Böda og videre nordover langs med Bödabugten med nogle af Ølands fineste sandstrande. Herfra kan man fortsætte turen op til Trollskogen ikke langt fra Ølands nordlige odde.


Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Vandrestier mv. i Ekopark Böda. Grønne ruteforløb viser hvor vandreruten følger naturstier mv. Orange ruteforløb viser hvor vandreruten følger skovveje, grusveje eller andre veje. Sort-hvide og sort-orange markeringer viser shelters.

Oplysningerne om rutens forløb er leveret af den svenske myndighed Lantmäteriet, maj 2024. Oplysningerne om shelters er leveret af Lantmäteriet og Naturvårdsverket, maj 2024. Du kan zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.



Fra Trollskogen kan man gå vestpå rundt om Grankullaviken, evt. vandre helt op til den nordlige odde med fyret Långe Erik.

Fra Grankullaviken fortsætter man sydover, og undervejs passerer man flere naturreservater, inden man atter har Kalmarsund i sigte og kan fortsætte langs vandet ned til Byrums Sandvik.

Borgholm Sverigeserien - Topo50 - blad 10. Målestok 1:50.000
Terrænkort
Øland nord.
Målestok 1:50.000

Køb kort over Ekopark Böda / det nordlige Øland

Terrænkortet Borgholm Sverigeserien - Topo50 - blad 10 i målestok 1:50.000 dækker den nordlige halvdel af Øland herunder Ekopark Böda. Kortet er meget detaljeret og godt at have med på vandreturen. Du kan købe kortet i vores webshop.

Cykelrute

I Ekoparken findes desuden en ca. 40 km land cykelrute kaldet Ekoparksrundan.

Pakkeliste

Sådan pakker du en let rygsæk til vandreturen