375 km cykelrute Øland rundt
Ölandsleden er en 375 km lang afmærket cykelrute gennem Øland. Ruten går fra nord til syd langs øst- og vestkysten og flere steder tværs over øen. Cykelruten følger bl.a. gamle småveje og banestrækninger og er markeret med gule skilte og pile. Størstedelen af cykelruten er asfaltveje, en mindre del er grusveje.Ölandsleden har to næsten parallelle forløb, en rute langs vestkysten og en rute langs østkysten, de to ruter er forbundet tværs over øen. Hvis du vil cykle fra nordspidsen til sydspidsen eller omvendt er strækningen derfor kun omkring 175 km, dvs. halvdelen af den samlede rute.
Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Rød markering viser cykelruten, som er præcis 375 km lang. Du kan zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.
Køb kort over Ölandsleden
I vores webshop kan du købe Cykelkort blad 10 for Øland. Cykelkortet i målestok 1:90.000 viser Ölandsleden og de andre cykelruter på Øland foruden alt fra badesøer til vandrehjem og campingpladser.Øland har masser at byde på i form af en enestående natur, seværdigheder og steder med en interessant historie. Ölandsleden fører dig bl.a. gennem skove, langs kysten og ud over det store Alvar i syd. På flere af cykelrutens etaper findes rastepladser med grillplads, affaldsbeholder og shelter, hvor man kan overnatte.
Midt på Øland følger Ölandsleden overvejende små veje med begrænset trafik, mens ruten på den sydlige del af øen oftere følger de større veje. På den nordvestlige del af øen går cykelruten langs den smukke kyststrækning fra Äleklinte helt op til spidsen af Øland.
I Skärlöv på østkysten af det sydlige Öland findes en lille P-plads (GPS: 56.41507, 16.54424 (WGS84: Decimal)), hvorfra Ölandsleden krydser hen over alvaret over til vestkysten. Foto: © sydsverige.dk