Skånes motormuseum
Jaguar, Cadillac, McLaren, Rolls Royce, Lamborghini, Ferrari, veteranbiler og så videre så langt øjet rækker. Biler, motorcykler, sportsvogne for millioner af kroner fordelt på et stort udstillingsområde. Autoseum i udkanten af Simrishamn kan være et besøg værd, hvis man har en særlig forkærlighed for dyre, klassiske biler.Foto: © sydsverige.dk
Foto: © sydsverige.dk
I det omkring 2500 kvm store udstillingsområde findes omkring 125 biler - heraf flere veteranbiler - 40 motorcykler, tre fly samt en lang række andre køretøjer.
Museet omfatter også Frasses Musikmuseum med en bred samling musikinstrumenter fra fonografer til et selvspillende piano. Også en modelflyudstilling kan ses i lokalerne. Nyt i Autoseum er "Barnens Autoseum", et separat museum der udstiller samlerobjekter af legetøj fra gamle dage og frem til i dag.
Her findes også en museumsbutik, hvor man kan købe eksklusive samleobjekter af legetøjsbiler, modelfly, postkort, plakater m.m.
SE OGSÅ
Flere seværdigheder i SimrishamnFoto: © sydsverige.dk
Køretøjernes historie
De fleste køretøjer stammer fra Sveriges ældste motormuseum ”Skoklosters motormuseum” der lå mellem Stockholm og Uppsala. Da museet blev sat til salg, slog en gruppe Skånske investorer og motor-entusiaster ti. De købte samlingen i sin helhed og åbnede Autoseum året efter.En del år senere besluttede ejerne at sælge størstedelen af samlingen på auktion, og rigmanden Nisse Nilsson overtog resterne af Autoseum og opbyggede en ny samling køretøjer - den samling, der nu kan ses i lokalerne.