Småland er bl.a. kendt for Glasriket, Stenriket, Hästriket og Möbelriket – ”riger” som er lokale specialiteter med historiske rødder.
Snedkerglædens landskab
Navnet "Möbelriket" er opfundet af industriklubben i Lammhult og udspringer af det smålandske bondesamfund, hvor bønderne – og alle andre grupper - i 1864 fik næringsfrihed og dermed frihed til at bytte landbruget ud med håndværk eller handel. I Småland spirede det frem med små møbelsnedkerværksteder, som begyndte at fremstille møbler til lokalområdet. I skoven fandtes alle de materialer, de skulle bruge. Småhåndværk voksede efterhånden til en industri med dybe kulturhistoriske rødder, og Småland blev snedkerglædens landskab.Lammhult - stærke traditioner inden for møbeldesign
Tidligere havde hver by i Småland sit eget savværk, egen træfabrik og et møbelfirma. I dag kan man stadig finde møbelfremstilling rundt omkring, og især Lammhult er kendt for sine stærke traditioner inden for møbeldesign og -produktion. Byens første møbelfabrik blev etableret i 1919, og i 1950'erne fandtes omkring 15 møbelfabrikker i Lammhult.I dag er Möbelriket er et netværk af virksomheder, hvoraf Lammhults Möbel AB, Svenssons i Lammhult og Norrgavel nok er de mest kendte. De tre butikker byder på 10.000 kvadratmeter med møbeludstillinger. I Möbelriket finder man i dag et mix af lokale produkter og internationale varemærker.
Norrgavel
Norrgavel i Lammhult (Växjövägen 42) sælger bl.a. moderne bonderomantik. Priserne er højere end hos IKEA, men kvaliteten er tilsvarende langt bedre, for det meste er Norrgavels møbler fremstillet af massivt træ og ikke beklædte spånplader som hos IKEA. Norrgavel har desuden et stort udbud inden for boligindretning og ting til hjemmet i lækker kvalitet. Norrgavel har desuden butikker i bl.a. Malmø (Södergatan 26) og Gøteborg (Magasinsgatan 22).Se Norrgavels website under Links.
Overnatning nær Lammhult
Hagens Camping i Småland
Afstand:
27
km
Lille familiecamping i naturskønt område, hvor I kan gå ture i skoven og plukke bær og svampe. Campingen har fiskedam, hytteudlejning.
Feriehus nær fiskesø i Smålands højland
Afstand:
33
km
Huset er en del af en større ødegård, nænsomt nyrestaureret og beliggende for sig selv åbent i en skov.
Maks. 5+2 personer + børneopredninger.
Värnamo Camping - en god base for en dejlig ferie
Afstand:
40
km
Värnamo Camping med 70 standpladser er beliggende nær Värnamo by. Besøg fx Store Mosse Nationalpark og westernbyen High Chaparral i nærheden.
Svenssons i Lammhult
Hos Svenssons i Lammhult (Jönköpingsvägen 4) finder man tidløst design og svenske møbelklassikere, bl.a. Bruno Mathsson møbler foruden 250 varemærker fra både svenske og internationale firmaer.Se Svenssons i Lammhults website under Links.
Nilssons Möbler
Nilssons Möbler på over 3000 kvadratmeter (Norra Fabriksgatan 2) har et mere traditionelt varesortiment.Se Nilssons Möblers website under Links.
SE OGSÅ
- Shopping i Gekås Ullared – Skandinaviens største varehus- Emporia shoppingcenter i Malmø
- Väla Shoppingcenter i Helsingborg - modetøj, helse, boligindretning mv.
Lammhults Möbel
Lammhults Möbel (Växjövägen 41) fremstillede oprindeligt borde, stole mv. til indretning af offentlige rum. Også i dag har varehuset et bredt sortiment til indretning af kontorer, konferencerum, mv.Se Lammhults Möbels website under Links.