Ølands geologi - kalksten og fossiler

Ølands kalkrige overflade er den vigtigste årsag til, at øen skiller sig markant ud fra resten af Sverige.

Vis beliggenhed på kort

Ølands geologi kan studeres næsten over hele øen, hvor grundfjeldet stikker frem. Især langs vestkysten er geologien synlig, besøg fx Neptuni åkrar i nord, Byrums raukar eller Köpings klint midt på øen eller Ottenby Klint helt i syd.

Lag på lag af granit, sandsten og skifer

Ølands spændende naturhistorie begyndte for næsten to milliarder år siden, hvor magma trængte op fra Jordens indre og skabte de granitter, som store dele af det svenske landskab består af. De oprindelige granitbjerge er for længst slidt ned og forvitret bort, dog kan resterne stadig opleves i skærgården. Også øen Blå Jungfrun ud for Ølands kyst består af granit og er en rest af dette urbjerg.

For 540 millioner år siden var det område, vi i dag kalder Øland, dækket af et hav, som blev tilført sand og grus fra omkringliggende floder. Gennem millioner af år blev sandet trykket sammen til et 80-100 meter tykt lag sandsten, der ligger ovenpå det gamle grundfjeld af granit under hele Øland. Ovenpå sandstenen finder man et lag med grøngrå lerskiffer og et tyndere lag brunsort alunskiffer, som består af lerpartikler, der for 520 millioner år siden blev aflejret i dette hav.

Køb kort over Øland i webshoppen

Køb Bil- og cykelkort over Øland med seværdigheder og turistinformation. Ud over veje og cykelruter viser kortet med symboler campingpladser, rastepladser, badesteder, mv. Eller vælg Cykelkartan blad 10 Øland, der viser cykelruter på Øen.

Kalksten øverst

Ølands gamle geologiske lag af granit, sandsten og skifer ligger gemt dybt i undergrunden, mens den unge kalksten titter frem overalt på øen. Det øverste af Ølands geologiske lag består nemlig af op til 40 meter tyk kalksten fra den geologiske periode Ordovicium for omkring 490 millioner år siden. Ler og kalkskeletter fra mikroskopiske dyr er gennem årtusinder sunket til bunds i havet, lag på lag, og presset sammen efterhånden som vægten ovenpå blev øget. 1000 år har det taget at danne et lag kalksten på en millimeter. Øland befandt sig dengang på et kontinent syd for ækvator, som langsomt bevægende sig mod nord.



Det er først efter afslutningen af den sidste istid for ca. 12.000 år siden, at Øland får sit nuværende udseende. Det kilometer tykke lag is over Skandinavien smelter. Trykket på undergrunden forsvinder, og Øland rejser sig stille og roligt op af havet.

I dag ses røde, grå, grønne mv. kalksten overalt på Øland, især langs vestkysten. De fleste steder inde på øen er kalkstenen dækket af moræneaflejringer – ler, grus og sten – fra istiden, men på bl.a. alvaret på sydøen fornemmer man tydeligt kalkstenen.

Den kalkrige overflade er den vigtigste årsag til, at Øland (og Gotland) skiller sig markant ud fra resten af Sverige. Kalken har gjort det muligt for orkideer og andre kalkkrævende planter at vokse her, og den har skabt de helt specielle landskaber såsom alvaret og de kalkrige kyststrækninger med bl.a. raukar, se fx Byrums raukar.

Tidligere blev kalksten især udnyttet til huse, kirker, borge og markskel, men i dag anvendes kalkstenen til mange formål, bl.a. fliser og fremstilling af cement.

SE OGSÅ

Flere seværdigheder og oplevelser på Øland

Fossiler

Ølands kalksten er rig på fossiler – forstenede rester af dyr, der levede i havet for 490 millioner år siden. De fossiler, man ofte ser i kalkstenen langs kysterne, er blæksprutter – Ortoceratiter – der har en spids form og normalt er 5-10 cm lange, men nogle steder på Øland kan man finde forstenede blæksprutter på over en meter. En anden vigtigt gruppe fossiler er trilobitter, et leddyr med ydre skelet der især dækkede ryggen. Man kan finde dem i strandkanten, hvor der er småsten.