Design og formgivning i centrum af Malmø
I en treetagers magasinbygning fra 1800-tallet i den gamle Hedmanska Gården - en købmandsgård med rødder tilbage til 1500-tallet - viser Form/Design Center skiftende udstillinger af det nyeste inden for svensk og skandinavisk formgivning, design og arkitektur. Centeret ligger nær Lilla Torg i det centrale Malmø.Over 20 udstillinger om året
Form/Design Center viser over 20 udstillinger om året inden for grafisk formgivning, industridesign, møbel- og tekstildesign mv. Centret arrangerer desuden forelæsninger, workshops og debatter inden for sit felt.Tidsskriftscaféen. Foto: © sydsverige.dk
Form/Design Center drives af den ideelle forening Svensk Form Syd som arbejder for at fremme svensk design og arkitektur, både i Sverige og internationalt.