Lunds Domkirke

(Svensk: Lunds Domkyrka)

Lunds Domkirke

Foto: © sydsverige.dk

Siden er publiceret / opdateret: 23. januar 2024
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2024:
Man-fre 8-18.
Lør 9.30-17.
Søn 9.30-18.
Med forbehold for kirkelige ceremonier, hvor kirken er lukket for turister. Alle kan dog deltage i gudstjenester.
AdresseAdresse Adresse
Lunds Domkyrka
Kyrkogatan 6
222 22 Lund
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 55.704
Longitude : 13.1934
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Sæde for Europas største ærkebiskop-dømme

Lunds Domkirke i centrum af Lund er grundlagt i anden halvdel af 1000-tallet. Det er Nordens ældste ærkebiskopkirke og samtidig Nordens største og smukkeste eksempel på Romansk stil.

Frem til Reformationen i 1536 var Lunds Domkirke sæde for Europas største ærkebiskopdømme. I middelalderen blev Lund også omtalt som Metropolis Dania (Danmarks moderstad). Det kan forstås som hovedstad, selv om man ikke havde hovedstæder, som man forstår det i dag. I Metropolis Dania sad ærkebiskoppen eller Metropolitten over hele Norden. At ærkebiskoppen havde sit sæde i Lund peger på, at det var den vigtigste by i middelalderens Danmark og måske Nordens vigtigste by.

Middelalderuret

Til de mest populære seværdigheder hører domkirkens middelalderur, "Horologium Mirabile Lundense", fra ca. 1424. Uret består af flere dele, bl.a. et astronomisk ur. Når uret spiller In Dulci Jubilo, træder De Hellige Tre Konger frem og priser Jesusbarnet i Jomfru Marias favn. Uret spiller mandag - lørdag kl. 12 og 15 (søndag 13 og 15).

SE OGSÅ

Heliga Trefaldighets Kyrka - Nordens skønneste renæssancetempel

Middelalderuret i Lunds Domkirke
Middelalderuret ses øverst og det astronomiske ur nederst. Foto: © sydsverige.dk

Video: Varighed 4:56 min. Fra YouTube


Lunds Domkirke blev bygget i flere etaper

Krypten, som er den ældste del, blev opført af den danske konge Knud den Hellige i 1080'erne, efter at Skåne var blevet kristent. Da Lunds biskop i 1103 blev ophøjet til ærkebiskop, hentede man stenhuggere fra bl.a. Italien. Den første ærkebiskop Asker indviede kryptens højalter i 1123, og i 1145 kunne hans efterfølger, ærkebiskop Eskil, indvie Lunds Domkirke i sin helhed.

SE OGSÅ

Flere seværdigheder og oplevelser i Lund

Lunds Domkyrka
Domkirkens dobbelttårn er et resultat af restaureringen 1868-1880. Foto: © sydsverige.dk


Restaureringer og ombygninger af Lunds Domkirke

I begyndelsen af 1500-tallet blev den westfaliske stenhugger Adam van Düren indkaldt til at restaurere kirken, og hans karakteristiske figurskulpturer kan ses flere steder i kirken.

I 1800-tallet gennemgik Lunds Domkirke omfattende restaureringer. Det mægtige, karakteristiske dobbelttårn i nyromansk stil er et resultat af Helgo Zettervalls gennemgribende - og ofte kritiserede - restaurering af domkirken i 1868-1880. De seneste restaureringen fandt sted i 1954-1963, hvor kirken fik meget af det gamle udseende tilbage.

Centrum for Pilgrimsvejen

Sydøst for Lunds Domkirke ligger en teglbygning i Gotisk stil. Den kaldes Pilgrimsplats Liberiet og er centrum for Pilgrimsvejen Skåne-Blekinge eller nordpå op til Småland. Læs mere under Links.