Smuk trækirke fra 1220’erne
Den lille trækirke i Granhult i Småland er Sveriges ældste middelalderkirke i træ, og de ældste dele af kirken kan dateres til 1220'erne. I hele Sverige findes der kun omkring ti trækirker fra middelalderen.Granhults Kirke er usædvanlig godt bevaret. Indenfor har tiden stået stille i århundreder. Kirkens ti meter lange tømmerstokke fra 1200-tallet og det dekorerede kirkerum med bl.a. den håndmalede prædikestol og nummererede bænke skaber en meget speciel stemning. I koret og langhuset er der mange fine dekorationer med motiver fra Bibelen, de fleste fra 1600- og 1700-tallet. Altertavlen forestiller Kristi død og er malet i 1699. Prædikestolen er fra 1669.
Foto: © sydsverige.dk
Det dekorerede kirkerum med bl.a. de nummererede bænke skaber en meget speciel stemning. Foto: © sydsverige.dk
Flere billeder
Granhults Kirke - FotogalleriReddet af sognebørnene
Biskoppen i Växjö, Esaias Tegnér (1782 - 1846), ville i 1830'erne nedrive kirken, idet den ikke svarede til hans opfattelse af et Guds hus. Men sognebørnene nægtede at opgive Granhults Kirke, og det lykkedes dem at bevare bygningen ved at benytte den som kornmagasin. Først i 1879 fik borgerne i Granhult igen ret til at benytte kirken til gudstjeneste.I dag er det den lokale kirkelige myndighed, der har ansvaret for Granhults kirke og driver den ved hjælp af en god portion idealisme, indtægter fra salg af postkort, donationer til kirken m.v.
SE OGSÅ
Dädesjö gamla kyrka, en af Sveriges mest interessante middelalderkirkerHer finder du Granhults Kirke
Granhults Kirke ligger fem km nord for Lenhovda og ca. 40 km nordøst for Växjö.Kirkens oprindelige udseende
Gennem årene er der lavet flere om- og tilbygninger, fx blev klokketårnet ved siden af kirken først opført i 1703, og våbenhuset i 1723. Oprindeligt bestod kirken af et langhus og et kor. Langhuset er knap ti meter langt svarende til længden af tømmerstokkene.Koret er 4,4 meter på hver led og havde oprindeligt en lille bueformet åbning mod langhuset. Kirkegængerne måtte så stå inde i koret og betragte præsten gennem åbningen helt frem til 1819, hvor væggen mellem langhuset og koret blev revet ned.
I starten var Granhults Kirke uden vinduer bortset fra en lille åbning øverst i langhuset. Der faldt også lidt lys ind gennem to døre. Kvinderne havde deres egen indgang, en 160 cm høj dør. Mændenes dør var 180 cm. Også i dag skal de fleste bukke sig, for at komme ind i kirken.
Kirken ligger ved siden af Granhults Hembygdsgård, som også er et besøg værd.