Halens naturreservat
Her finder du Halens naturreservat og friluftsområde
Syd og vest for Olofström og nabobyen Jämshög ligger det 808 hektar (ca. otte kvadratkilometer) store Halens naturreservat, hvoraf en del kaldes Halens friluftsområde. Naturreservatet omfatter halvdelen af søen Halen og de omkringliggende skovområder.Naturen i området har karakter af vildmark og med mange gode vandreruter og shelters. De to store vandreruter Skåneleden SL1 - Kust till kustleden og Blekingeleden går begge gennem området.
Halens naturreservat og fritidsområde
En tur rundt i området kan begynde ved Halens camping en km syd for Olofström. Her er gode badeforhold, kanocentral, og et par vandreruter udgår herfra.Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Kortet viser Halens naturreservats nogenlunde udstrækning. Du kan zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.
Olofströms Kanocentral
Olofströms Kanocenter ved Halens Camping er et populært udgangspunkt for en tur i Kano på Immeln - Halen og de omkringliggende søer i området mellem Blekinge og Skåne, et næsten vildmarkslignende område. Kanocentralen udlejer kanoer fra en enkelt time til flere dage og du får et kort, så du bl.a. kan finde de overnatningspladser med brænde og toiletforhold, der findes i området.Fiskekort til Halen sø er med i prisen, hvis du lejer kanoen hos Olofströms Kanocenter i Halen. Ellers kræves der fiskekort til søen.
Olofströms Kanocenter ligger inde i Halens naturreservat og er et populært udgangspunkt for en kanotur i området.