Blekingeleden

Vandretur på Blekingeleden
Siden er publiceret / opdateret: 13. maj 2024
Kort over sydsverige

Etaper og sværhedsgrad

Den ca. 265 km lange vandrerute Blekingeleden er inddelt i 15 etaper, hvoraf de tre første etaper er sammenfaldende med etaper på Skåneleden. Blekingeleden går fra Sölvesborg i det vestlige Blekinge til Bröms i øst. Man kan også vælge at slutte turen i Kristianopel. Vandreruten byder på meget varierende naturoplevelser, skov, klipper, åbent land, søer og kystområder. Ruten passerer flere oldtidsminder fra sten-, bronze- og jernalderen.

Fra bl.a. Mörrum, Hovmansbygd og Bröms fører et antal vandreruter ind på Blekingeleden. Tæller man disse strækninger med, lander den samlede vandrerute på 322 km.

Overnatning

De fleste etaper har shelter til overnatning, toiletter og vand. Du kan også benytte dig af Allemandsretten og campere i skov eller på mark langs vandreruten.

Pakkeliste

Sådan pakker du en let rygsæk til vandreturen

Drikkevand på vandreturen

Sådan finder du godt drikkevand i naturen

Vandreruten Blekingeleden

Vandreruten Blekingeleden

Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Øverste kort viser hele ruten, nederste kort viser et udsnit. Blekingeleden og vandreruter fra bl.a. Mörrum og Hovmansbygd, som fører ind på Blekingeleden. Grønne ruteforløb viser, hvor vandreruten følger naturstier mv. Orange ruteforløb viser hvor vandreruten følger skovveje, grusveje eller andre veje. Sort-hvide markeringer viser shelters på Blekingeleden. Oplysningerne om shelters og rutens forløb er bl.a. leveret af den svenske myndighed Lantmäteriet, maj 2024.

Du kan ikke klikke eller zoome på de to kort ovenfor.



Blekingeleden GPX-fil

Køb vandreruten som GPX-fil til din mobiltelefon

I vores webshop kan du købe kortet over hele Blekingeleden med shelters som en GPX-fil, du kan hente ned på din mobiltelefon. Vi sender GPX-filen i en mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen med vandreruten, shelters langs ruten, din egen position og 5-6 steder på ruten, hvor man kan tappe drikkevand.



Køb kort over Blekingeleden

I alt tre terrænkort i målestok 1:50.000 dækker hele Blekingeleden - inklusiv de tre første etaper, der hører under Skåneleden. Kortene er meget detaljerede og gode at have med på turen. Du kan købe kortene i vores webshop.

Kristianstad Sverigeserien - Topo50 - blad 6 dækker strækningen fra Sölvesborg (etape 1) op til Olofström og videre til omkring Kyrkhult nordøst for Olofström, dvs. de tre første fire etaper af ruten, hvoraf tre etaper er sammenfaldende med Skånelden. I alt ca. 65 km.

Karlshamn Sverigeserien - Topo50 - blad 7 dækker vandreruten fra omkring midten af etape 3. etape til og med 9. etape (Ronneby), i alt ca. 90 km.

Karlskrona Sverigeserien - Topo50 - blad 8 dækker strækningen fra omkring etape 10 (Ronneby) til og med etape 15 og endemålet Kristianopel, i alt ca. 120 km. De sidste 4-500 meter af ruten og centrum af Kristianopel er dog ikke med på kortet.

Kristianstad Sverigeserien - Topo50 - blad 6. Målestok 1:50.000
Kristianstad
Sverigeserien
Topo50 - blad 6
Karlshamn Sverigeserien - Topo50 - blad 7. Målestok 1:50.000
Karlshamn
Sverigeserien
Topo50 - blad 7
Karlskrona Sverigeserien - Topo50 - blad 8. Målestok 1:50.000
Karlskrona
Sverigeserien
Topo50 - blad 8



Vandra Blekingeleden (guidebog)

Køb guidebogen "Vandra Blekingeleden"

Vandra Blekingeleden er en komplet guide til Blekingeledens 15 etaper med detaljerede kort og information. I alt 240 sider. Guidebogen er for dig, der ud over specialtegnede kort også ønsker detaljeret information om lejrpladser langs ruten, campingpladser, steder du kan finde drikkevand og masser af fakta om naturen og seværdigheder undervejs. Køb Guidebogen Vandra Blekingeleden i vores webshop.

De enkelte etaper

De første tre etaper, i alt 45 km fra Sölvesborg til søen Halen, er Blekingeleden sammenfaldende med Vandreruten fra kyst til kyst, som er en del af Skåneleden. Blekingeleden begynder derfor først "rigtigt" med etape 4 fra Halens Camping.

Etape 1: Del af Skåneleden: Sölvesborg - Grundsjön: 14 km
Blekingeleden begynder ved Ynde Rastplats ved E22 en km nord for Sölvesborg. (GPS: 56.06384, 14.56938 (WGS84: Decimal)) og går nordpå, bl.a. gennem de smukke bøgeskove oppe på Ryssberget 150 meter over havet. Ved etapemålet Grundsjön, som ligger på grænsen mellem Blekinge og Skåne, ligger en populær sportsfiskersø. Her er bålplads, ferskband, mv.

Etape 2: Del af Skåneleden: Grundsjön - Östafors: 16 km
Ruten fortsætter oppe på Ryssberget og videre frem gennem et par naturreservater. Man er nu i Skåne.

Etape 3: Del af Skåneleden: Östafors - Halens Camping: 15 km
Også denne etape er sammenfaldende med Skåneleden, og der er flere shelters i dette område. Mod vest ligger den smukke sø Halen, som også er populær blandt kanopadlere.

Blekingeleden byder på meget varieret vandring
Foto: © sydsverige.dk


Etape 4: Halens Camping - Tulseboda Brunnspark: 20 km
Fra etape 4 har man lagt Skåneleden bag sig. På etape 4 går Blekingleden gennem Halens naturreservat og Olofström og videre op mod Kyrkhult.

Etape 5: Tulseboda Brunnspark - Mörrumsån: 17 km

Etape 6: Mörrumsån - Långasjönäs Naturreservat: 20 km

Etape 7: Långasjönäs Naturreservat - Persgärde: 14 km

Etape 8: Persgärde - Järnavik Naturreservat: 15 km

Etape 9: Järnavik - Ronneby Brunnspark: 21 km.
Her kan du for eksempel overnatte på Ronneby Vandrehjem

Etape 10: Ronneby Brunnspark - Skärsviken: 21 km

Etape 11: Skärsviken - Alljungen: 34 km

Etape 12: Alljungen - Mörtsjöåsen: 24 km

Etape 13: Mörtsjöåsen - Älmtasjön: 8 km

Etape 14: Älmtasjön - Kristianopel: 26 km

Etape 15: Kristianopel - Bröms: 10 km

Blekingeleden byder på meget varieret vandring
Blekingeleden er markeret med orange stolper eller orange mærker på træerne. Foto: © sydsverige.dk