I den lille by Råshult kan man se det sted, hvor Sveriges store naturforsker Carl von Linné blev født og boede de første knap to år af sit liv. Foto: © sydsverige.dk
Kulturlandskab på 42 hektar
Linnés Råshult er et kulturreservat - et 42 hektar stort område med særlig kulturhistorisk værdi. Året rundt kan man besøge haverne og følge stierne rundt i landskabet. Om sommeren er der adgang til Linnéstugan, en økologisk café og diverse arrangementer.Kulturreservat byder på:
- Kulturlandskab med stier
- Linnés fødested
- 1700-tals haver med planter
- Økologisk café
- Løbende kulturarrangementer, læs mere på Linnés Råshult eget website under Links.
Foto: © sydsverige.dk
Foto: © sydsverige.dk
Carl von Linnés fødested
Blandt kulturreservatets seværdigheder er det sted, hvor Sveriges store naturforsker Carl von Linné (1707-1778) blev født og boede de første knap to år af sit liv. Faren var præst, og den lille Carl kom til verden i den nyopførte præstebolig. Tidligt måtte familien flytte fra Råshult til præstegården i Stenbrohult, der blev Linnés egentlige barndomshjem.Linnéstugan. Foto: © sydsverige.dk
Linnéstugan. Foto: © sydsverige.dk
Mange år senere, i 1730, nedbrændte præsteboligen i Råshult. Der blev opført et nyt hus - dét som i dag er bevaret og som kaldes Linnéstugan med 1700-tals møblement.
Den økologiske café ved siden af Linnéstugan tilbyder frokost og hjemmelavede kager, sandwicher, tærter og is. Butikken sælger bøger, kunsthåndværk, planter og souvenirs.
Få vist alle kulturreservater, nationalparker og naturreservater i Sydsverige på din mobiltelefon
I vores webshop kan du købe et digitalt kort med alle nationalparker, naturreservater og kulturreservater i Sydsverige. Kortet ligger på en GPX-fil, du kan hente ned på din mobiltelefon. Vi sender GPX-filen i en mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen med alle naturområderne.Haverne
Linnés far Nils (eller Nicolaus) havde havedyrkning som hobby, og den unge Carl blev derfor tidligt interesseret i naturen. Farens ideal var ikke den klassiske nyttehave, men en have som var smuk at se på. Samtidig interesserede han sig for medicinplanter.Linnés Råshult drives af en stiftelse, og i dag er her både lysthave, urtehave, humlehave, kålhave m.m. Haverne rummer en lang række forskellige nytteplanter, træer og buske, som var almindelige i haverne i 1700-tallet, bl.a. krydderurter, tobak, humle, bærbuske og æbletræer.
Kulturstier
En af opgaverne for stiftelsen er at genskabe det 42 hektar store kulturlandskab omkring Råshult, som det kunne have set ud i 1700-tallet. Arbejdet på engene foregår med håndkraft og heste, og jorden bearbejdes med primitive plove som på Linnés tid. Det har givet de vilde planter gode vækstbetingelser.Der er tre afmærkede stier rundt i området.
Foto: © sydsverige.dk
Engene
På Linnés tid bestod store dele af landbrugsjorden af enge, hvor man kunne høste hø til dyrenes vinterfoder. Arbejdet foregik i juli og august, efter at de vilde blomster havde sat frø.Vilde blomster
På engene kan man opleve 220 forskellige plantearter. På en enkelt kvm vokser helt op til 40 forskellige arter, bl.a.- almindelig guldblomme (svensk: slåttergubbe)
- almindelig hør (svensk: lin)
- hjertegræs (svensk: darrgräs)
- katteskæg (svensk: stagg)
- klokke-ensian (svensk: klockgentiana)
- krat-fladbælg (svensk: gökärt)
- lav skorsoner (svensk: svinrot)
- liden skjaller (svensk: ängsskallra)
- plettet gøgeurt (svensk: jungfru marie nycklar)
- vellugtende gulaks (svensk: vårbrodd)
Her finder du Linnés Råshult
Linnés Råshult ligger ca. otte km nord for Älmhult. Følg den lille vej parallelt med hovedvej 23 nordpå mod Diö. Drej til højre mod Råshult lige efter Stenbrohult (men før Diö).SE OGSÅ
Flere kulturreservater i Sydsverige:- Stensjö By Kulturreservat
- Örnanäs Kulturreservat
- Äskhults By Kulturreservat
- Åsens by Kulturreservat