Skisportsområde med 60 snekanoner
Mullsjö Alpin ca. 240 km fra Helsingborg og 140 km fra Gøteborg er et af de mest snesikre skisportsområde i det sydlige Sverige. De 60 moderne snekanoner sikrer, at der er sne på pisterne, når det har været mindst 3 frostgrader i nogle dage.Åbningstider 2023 / 2024
Mullsjö åbner normalt for skisæsonen i julen, og den varer normalt til slutningen af marts.Åbningstiderne i skisæsonen, forudsat at der er natursne på bakkerne eller nattefrost til snekanonerne, plejer at være:
Mandag-søndag: 9-16.
Aftenski onsdag og fredag: 16.30-20.
Se åbningstider på Mullsjö Alpins eget website under Links.
Syv pister og fem lifte
Mullsjö Alpin har fem almindelige pister: to lette (blå) pister (hvis du i forvejen er lidt øvet), et par middelsvære røde pister og en enkelt sort pist med 30 graders fald. Desuden er her en trænings- og børnebakke. De fem slæbelifte har en kapacitet på 3.900 personer i timen. Bakken ligger ca. 330 meter over havet. Den største faldhøjde på løjperne er 95 meter og den længste pist er 800 meter.De syv pister
- Børnebakke- Kælke- og træningsbakke.
- Mellanbacken (blå, dvs. forholdsvis let).
- Skogsbacken (blå, dvs. forholdsvis let).
- Blåsippebacken (rød, dvs. middelsvær).
- Slottsbacken (rød, dvs. middelsvær).
- Svartebacken (sort, dvs. svær).
For snowboarderne er der et ”Big Jump” samt et antal hop for de mindre øvede.
Overnatning nær Mullsjö Alpin
Elite Stora Hotellet Jönköping
Afstand:
32
km
4-stjernet hotel beliggende i en smuk 1800-tals bygning lige ud til Sveriges næststørste sø Vättern i det centrale i Jönköping.
Grand Hotel Jönköping
Afstand:
33
km
Er beliggende i det centrale Jönköping ved gågade, shopping, restauranter og Jönköpings teater. Flere af værelserne har kig ud over Vättern.
Huskvarna Stadshotell
Afstand:
39
km
4-stjernede Huskvarna Stadshotell ligger centralt i Huskvarna og har 35 værelser, hvert med eget design og størrelse fra small til deluxe.
Hvis du ikke har stået på ski før
Hvis du ikke har stået på ski før, bør du tage 1-2 timers skiundervisning, som foregår på børne- og træningsbakken (husk at booke i forvejen). Efter en time har du lært teknik nok til at køre forsigtigt ned ad børnebakken. Og efter to timer er du måske klar til Skogsbacken, som er den letteste af de to blå pister. Det foregår ved at køre ned i hårnålesving, så du hele tiden tager farten af skiene. Bakken virker stejl, nærmest frygtindgydende for en absolut begynder. For den helt uøvede skiløber er trænings- og børnebakken for let efter en dag, mens Skogsbacken er en udfordring af de lidt større - her kunne man godt ønske sig en mellemting i sværhedsgrad, dvs. en grøn pist.Hvis du er nybegynder, kan vi anbefale Isaberg, der også har lidt lettere nedfarter.
SE OGSÅ
Flere skibakker i SydsverigeCafeteria eller egen madpakke
På toppen af Mullsjöbakken er der cafeteria med fastfood. I underetagen finder du skishoppen, hvor du kan leje skistøvler, ski, hjelm og andet skiudstyr. Over for cafeteriaet ligger en varmestue, hvor man kan spise sin medbragte mad.Foto: Göran Assner, Swedish Travel and Tourism
Langrend ved Mullsjö
Hvis der er tilstrækkelig med natursne i området, kan der blive præpareret et par korte spor til langrend, normalt på fem og 10 km. Sporene ligger ved Mullsjö Alpin. Kontakt Mullsjö Alpin for mere info.Desuden kan man tage ind til Mullsjö Skid- och Orienteringsklubb, MSOK nord for Mullsjö by, hvorfra der udgår kortere, oplyste langrendsspor med kunstsne, normalt op til fire km, forudsat at der er frost i luften. Kør ind til Havstenshultsvägen 4 i Mullsjö by, hvor sporet begynder. Det er godt 10 km fra Mullsjö Alpin.
Priser liftkort (2023-2024 priser)
Du kan købe liftkort (skipass) og leje ski til en halv dag eller en hel uge - og alt derimellem. Priser for liftkort til én dag (gælder også til aftenski):* 360 svenske kr. (SEK) for voksen over 16 år.
* 320 SEK for junior (7-15 år).
* 120 SEK for barn (0-6 år).
Priser skileje (2023-2024 priser)
Priser for leje af standard slalomski, skistøvler og stave for én dag:* 350 SEK for voksen.
* 290 SEK for junior.
* 150 SEK for barn.
Se Mullsjö Alpins eget website for flere priser på liftkort og leje af ski og skiudstyr.