Stort skisportssted i det sydlige Sverige
Ulricehamn Skicenter har skiftet navn til Ski Bike Hike Ulricehamn, fordi man fremover også vil satse på cykel- og vandreture i området foruden alpint skiløb.Skibakken ligger fem minutters kørsel nord fra byen Ulricehamn og er et af de større vintersportssteder i det sydlige Sverige. Bakken er populær blandt svenskere, men også mange danskere - især jyder - tager på en weekendtur til Ulricehamn pga. nærheden til Gøteborg. Der er ca. 260 km i bil til Ulricehamn fra Helsingborg og 100 km til Ulricehamn fra Gøteborg. Skibakkens lidt nordlige beliggenhed betyder normalt mere sne, end man får på pisterne sydpå i Skåne og Halland.
Åbningstider vinteren 2024-2025
Hvis temperaturen er under frysepunktet, begynder skisæsonen allerede før jul eller i juledagene og slutter i midten af marts. I højsæsonen i uge 6, 7 og 8 i februar har Ulricehamn som regel åben tirsdag - søndag. Se aktuelle åbningstider på skicenterets eget website under Links, hvor du også kan booke ski, skistøvler, stave, mv. og købe liftkort.

Otte pister og fem lifte
Ulricehamn Ski Hike Bike har otte pister og fem slæbelifte. Reelt er der dog kun fire forskellige pister foruden børne- og øveområdet, se også pistekort nederst på siden.- Vist. Middelsvær (blå). Faldhøjde 135 meter. Længde 850 meter.
- Ulricabacken. Middelsvær (blå). Faldhøjde 135 meter. Længde 850 meter.
- Bogebacken. Middelsvær/svær (rød). Faldhøjde 135 meter. Længde 850 meter.
- Parken. Kort piste (rød).
- En kort teknik- og børnebakke. Let (grøn).
- Skiskolebakken. Let (grøn). Undervisning i bl.a. slalom.
Alle bakker har belysning til aftenski. Snekanoner sikrer rigeligt med sne og en lang skisæson - forudsat at det er frostvejr.
Hytter og huse nær Ulricehamn Skicenter

Kurorten Mösseberg i Falköping
Afstand:
51
km
4-stjernede Mösseberg ligger i udkanten af Falköping. Vælg mellem et almindeligt hotelophold (værelse) og et lidt dyrere ophold, som inkluderer en spa-pakke.

Hytter i Isaberg - både vinter og sommer
Afstand:
56
km
Vælg mellem 72 hytter i gåafstand til skiløjperne på Isaberg. De udlejes også om sommeren, hvor I kan padle kano, fiske, vandre.
Maks. 4-12 personer pr. hytte.

Elite Stora Hotellet Jönköping
Afstand:
56
km
4-stjernet hotel beliggende i en smuk 1800-tals bygning lige ud til Sveriges næststørste sø Vättern i det centrale i Jönköping.
Priser liftkort 2024-2025
Du kan købe liftkort til en halv dag eller en hel uge - og alt derimellem. Priser for liftkort til én dag (gælder ikke aftenski). Priserne gælder ved betaling på stedet. Det er billigere, hvis du bestiller på forhånd:* 580 svenske kr. (SEK) for voksen (fra 15 år).
* 495 SEK for junior (7-14 år).
* 195 SEK for barn (1-6 år).
Skibakken har skishop, hvor du kan leje diverse skiudstyr. Se Ulricehamns egen website for flere priser på liftkort og leje af ski og skiudstyr.

Løb langrend ca. seks km fra skibakken
Skibakken ligger i et kuperet terræn i det smålandske højland og er velegnet til langrend. Ved Lassalyckans idrotts- och friluftsområde øst for centrum, omkring seks km fra pisterne, findes ca. tre præparerede løjper på fem km, 10 km og 15 km i forskellige sværhedsgrader henvendt til både eliteløbere og motionister. Løjperne kræver godt med natursne i terrænet. For at løbe langrend, skal du købe et skipas til 100 SEK pr. dag. Se mere under Links.Ulricehamn har i de seneste år arbejdet på at udvikle deres langrendsområde. Vasaloppet (Vasaløbet) har udpeget Lassalyckan til at være officielt Vasaloppet Center, det første officielle center i det sydlige Sverige. Med titlen følger øgede aktiviteter omkring træning, test og langrendsskoler.
SE OGSÅ
Flere skibakker i SydsverigeSkiskole
Skiskolen på Ulricehamn tilbyder både privatundervisning og undervisning i gruppe til både nybegyndere, øvede og dem, der gerne vil lære at stå på snowboard. Husk at booke i forvejen.Restaurant og varmestue
Restauranten ligger med udsigt over bakken. Hvis du medbringer egen mad, kan du benytte varmestuen neden under restauranten.Pistekort
