Kalmar Läns Museum

Museets største seværdighed, Kronan, blev i 1980 lokaliseret på 26 meters vand, seks km ud for Øland. Siden er mere end 25.000 genstande bjærget fra skibet. Foto: Lars Einarsson, Kalmar Läns Museum

Vis beliggenhed på kort

Stort, flot regionalt museum for Kalmar län

Ved Tullhamnen i Kalmar ligger det flotte Kalmar Läns Museum, som er regionalt museum for det østlige Småland. Museet har udstillinger om Kalmars historie samt skiftende særudstillinger.

Orlogsskibet Kronan

Kalmar Läns Museums absolutte attraktion er den permanente udstilling om det svenske orlogsskib Kronan, som sank ud for Øland den 1. juni 1676 efter et søslag mod den dansk-hollandske flåde. Ved et uheld blev Kronans krudtlager med 15 tons krudt antændt, så skibet eksploderede og gik ned med 800 mand. Kun omkring 42 blev reddet.

Kronans forlis er en af de største fartøjskatastrofer i Sveriges historie.

Kronan var et af sin tids største orlogsfartøjer. Det var 53 meter langt, 14 meter bredt og havde tre master. Skibet var udstyret med 120 bronzekanoner fordelt på tre kanondæk. Tilsammen vejede kanonerne ca. 230 ton.

Sveriges største guldskat

I 1980 blev Kronan lokaliseret på 26 meters vand, seks km ud for byen Hulterstad på Øland. Siden har man bjærget mere end 25.000 genstande fra skibet, bl.a. kanoner, tøj, brugsting og Sveriges største skat i guldmønter - i alt 255 guldmønter. Mønterne stammer fra perioden 1400-tallet frem til 1676, hvor Kronan forliser.

Kalmar Läns Museums store udstilling om Kronan viser nogle af de mest interessante fund fra vraget og giver et indblik i 1600-tallets storpolitiske konflikter. Udstillingen er opbygget med dele af et kanondæk i fuld størrelse. I biografen kan man se optagelser fra bjærgningsarbejdet.

SE OGSÅ

Flere seværdigheder i Kalmar

1600-tallets storpolitik

Danmark havde i 1658 tabt Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Det gjorde stormagterne England, Frankrig og Holland bekymrede for de svenske erobringsplaner. De frygtede, at den svenske konge Karl 10. Gustav skulle blive den nye herre på begge sider af Øresund. For dem gjaldt det om at sikre fri passage gennem Øresund, så de kunne komme til og fra Østersøen. For Danmark gjaldt det om at genvinde Skåne, Blekinge og Halland, som var tabt til Sverige ved Roskildefreden (1658). Hertil var flåden det nødvendige redskab, hvis det skulle være muligt at invadere Skåne. Dermed var grunden lagt for en alliance mellem Danmark og bl.a. Holland.

Optakten til slaget

Danmark erklærede Sverige krig i 1675 (Den skånske krig (1675-1679). I slutningen af maj 1676 var den svenske flåde i kamp mod den dansk-hollandske flåde ved Bornholm og ved Trelleborg i det sydlige Skåne.

Den 30. maj modtog den øverstbefalende for den svenske flåde, Admiral Lorentz Creutz, ordre fra den svenske konge om at tage flåden til Gotland for at erobre øen fra danskerne.



Ved middagstid befandt den svenske flåde sig ud for Øland, og det gik op for Admiral Creutz, at fjenden var alarmerende nær. De svenske og dansk-hollandske styrker udgjorde i alt ca. 120 skibe med 20.000 mand om bord. Den uerfarne Admiral Creutz, der egentlig var præsident i det svenske bjergværkskollegium og derfor havde mere forstand på minedrift, ønskede at møde fjenden i et slag og gav ordre til, at Kronan skulle vendes med det sammen. Kronan blev vendt uden at sejlene blev taget ned. Skibet krængede, og der kom vand ind gennem kanonlugerne i det nederste dæk. Samtidig må en brændende lunte have fundet vej til krudtkammeret. Det blev begyndelsen på enden for Kronan.