Den skånske krig (1675-1679)

(Svensk: Skånska kriget)

Den danske invasionsstyrke på 15.000 mand fordelt på mere end 100 skibe på vej mod Råå på den svenske kyst syd for Helsingborg, 29. juni 1676. Udsnit af oliemaleri af Claus Möinichen.

Christian den 5. forsøger at tilbageerobre Skånelandene

I Danmark håbede Christian den 5., at han kunne generobre Skåne, Blekinge og Halland, som blev tabt ved Roskildefreden (1658).

Den 1. september 1675 erklærede Christian den 5. krig mod Sverige, og den 29. juni 1676 invaderede han Skåne med en hær på 15.000 mand. Helsingborg blev indtaget 3. juli, den 11. juli faldt Landskrona og i august blev Kristianstad (Christiansstad) indtaget.

Efter et halvt år havde den danske konge erobret Blekinge, det sydlige Halland og Skåne på nær Malmø, som blev forsvaret af fæstningen Malmøhus Slot.

Støtten fra snaphanerne

Den hurtige danske fremrykning fik mange skåninge til at støtte op om danskerne. Skåne havde været dansk i 800 år, og langt fra alle var begejstret for den nye svenske konge, Karl 11. Mange skåninge valgte derfor at slutte sig til de Snaphaner, som hjalp med at bekæmpe den svenske besættelsesmagt. Danskerne betragtede snaphanerne som frihedskæmpere. Svenskerne betragtede dem som forbrydere, som blev straffet på den værst tænkelige måde.

Slaget ved Lund

I oktober 1676 marcherede den svenske hær ind i Skåne, og den 4. december mødtes de danske og svenske hærstyrker lidt nord for Lund i hvad der skulle blive et afgørende slag under Den skånske krig. Trods overlegenhed i antal soldater (13.000 danske soldater mod den svenske hær på 8.000 mand) blev den danske hær slået. Slaget stod på uafbrudt i otte timer. Ved dagens slutning lå over 8.000 døde på slagmarken, 5.000 danske og 3.000 svenske soldater. Det er det blodigste slag i Nordens historie. Se folder under "Links" med mere info om slaget.

Slaget ved Landskrona

I juli 1677 udkæmpede svenske og danske styrker et slag mellem Tirup og Sireköpinge ved Landskrona. Den svenske konge Karl 11. var brudt op fra Herrevandskloster to dage tidligere i spidsen for 14.000 mand. Samtidig rykkede Christian den 5. mod svenskerne med 10.000 mand. Ved Tirup mødte de to hærstyrker hinanden, og 6.000 soldater mistede livet.

Søslagene i Køge bugt og ved Øland

Også til vands foregik der voldsomme kampe mellem danske og svenske styrker. En af de mest kendte er slaget i Køge bugt den 1. juli 1677, som gav Danmark en afgørende sejl. Sverige mistede otte orlogsskibe og et antal mindre skibe. Søslaget var kulminationen på flere søslag, bl.a. slaget ved Øland et år tidligere, hvor det svenske orlogsskib Kronan gik ned med 800 mand, da skibets krudtkammer med 15 tons krudt eksploderede, læs mere om forliset her.

Fred igen

I de følgende år fortsatte kampene i især Skåne, indtil krigstrætheden bredte sig i begge lejre. Mod afslutningen af Den skånske krig i september 1679 stod Danmark militært bedst, men som det skete ved fredsaftalen mellem Danmark og Sverige i 1660, var Frankrig bange for at magtbalancen i Øresundsregionen skulle forskubbes.

I 1660 frygtede Frankrig en svensk dominans. Nu, knap 20 år efter, ønskede Frankrig ikke at forrykke magtbalancen til fordel for Danmark. Frankrig ønskede at Skåne var svensk for derved at forhindre at Danmark dominerede Øresund og dermed adgangen til Østersøen. En deling af Øresund mellem Sverige og Danmark passede stormagten Frankrig bedst.

Som følge af det franske pres måtte Danmark affinde sig med, at fredsaftalen fra 1660 blev genoprettet, og dermed måtte Danmarks konge for tredje gang underskrive en aftale, hvor han afstod Skåne, Blekinge og Halland til Sverige. Krigen havde kostet begge parter uhyre summer og tusinder af menneskeliv, men den førte ikke til noget som helst.

"Da Christian den Femte vendte tilbage fra den mislykkede skånske krig, lod han Kronborgs vinduer mod Sundet blænde for ikke at få appetitten ødelagt ved synet af det tabte. Helt blev de vinduer aldrig genåbnet. Med Skåne, Halland og Blekinge gik en tredjedel af Danmark tabt, og tabet var så bittert, at der blev stille om Skånelandende. Stilheden blev til glemsel. Men da vi glemte de østensundske provinser, tog vi endnu et tab hjem, for samtidig gled de ud af vor historie, af vor kulturhistorie, og af vor bevidsthed om os selv."
"Danmark i Skåne" af Palle Lauring, 1952 (genoptrykt 1999).

Kilder

Bl.a. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2003). Bind 8: Ved afgrundens rand 1600-1700, af Benito Scocozza.

Relaterede artikler

Begyndende konflikter om Skånelandene (1050-1364)
Kalmarunionen (1397-1523)
Vasatiden (1520-1611)
Den nordiske syvårskrig (1563-1570)
Kalmarkrigen (1611-1613)
Torstenssonkrigen (1643-1645)
Freden i Brömsebro (1645)
Karl Gustav krigene (1657-1660)
Roskildefreden (1658)
Den skånske krig (1675-1679)
Snaphaner
Kuppet i Loshult (1676)
Massakren i Örkened (1678)
Forsvenskning af Skånelandene (1680'erne)
Den store nordiske krig (1709-1720)