Grenna Museum og Polarcenter

(Svensk: Grenna Museum - Andréexpeditionen Polarcenter)

14. juli 1897 nødlander "Örnen" på drivisen på grund af overisning. Foto: Nils Strindberg / Tekniska Museet

Siden er publiceret / opdateret: 25. januar 2024
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2024:
1/1-30/4:
Tirs-fre 10-16.
Lør-søn 12-16.

1/5-31/5:
Dagligt 10-16.

1/6-31/8:
Dagligt 10-17.

1/9-31/12:
Tirs-fre 10-16.
Lør-søn 12-16.

Midsommeraften:
10-15.

Lukket: 1/1, 24/12, 25/12 og 31/12.
AdresseAdresse Adresse
Grenna Museum
Brahegatan 38-40
Grenna Kulturgård
563 22 Gränna
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 58.0219
Longitude : 14.4674
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Andrée-ekspeditionen i 1897

Grenna Museum og Polarcenter nordøst for Jönköping fortæller bl.a. om svenske ekspeditioner i Arktis og Antarktis. Blandt museets historiske udstillinger er den permanente udstilling om Salomon August Andrées ballonfærd mod Nordpolen i 1897 - en ekspedition som gik grueligt galt.

Ekspeditionen, der var støttet økonomisk af den svenske konge, var drevet af eventyrlyst og et naivt ønske om at skrive Sverige ind i historiebøgerne som den nation, der nåede først til Nordpolen. Men formålet med ekspeditionen var også at udforske og kortlægge polarområdet, foretage målinger af vind og vejr m.m. I slutningen af 1800-tallet var Nordpolen er helt ukendt område, og der var prestige i at komme først dertil. Flere nationer deltog med ekspeditioner i dette kapløb.

Ekspeditionen har slået lejr efter at Örnen er nødlandet
Ekspeditionen har slået lejr efter at Örnen er nødlandet. Foto: Nils Strindberg / Tekniska Museet


Grenna Museum og Polarcenter fortæller om Andrée-ekspeditionen og viser fundet udrustning fra ekspeditionen, fotos og ekspeditionsmedlemmernes egne dagbøger.

Nødlandede på drivisen

Den 11. juli 1897 lettede ekspeditionen i luftballonen "Örnen" fra Danskön på den nordnorske øgruppe Svalbard. Ombord var besætningsmedlemmerne K. Fraenkel og fysikeren Nils Strindberg under ledelse af S.A. Andrée fra Gränna i Småland. Målet var Nordpolen. Tre dage senere måtte ballonen nødlande på drivisen på grund af overisning.

Ud fra ekspeditionsmedlemmernes dagbøger ved man, at de i de følgende måneder vandrede mod øen Vitön (Kvitøya) flere hundrede km nordøst for det centrale Svalbard. I begyndelsen af oktober 1897 nåede de Vitön, hvor de omkom. Først 33 år senere, i 1930, blev deres jordiske rester fundet af en gruppe nordmænd, som var gået i land på Vitön for at jage. Ud fra dagbøgerne og ekspeditionens fotos (som blev fremkaldt efter 33 års nedfrysning på Vitön!) har man i dag et godt billede af, hvad der var sket.

Ekspeditionens fotos blev fremkaldt efter 33 års nedfrysning
Ekspeditionens mange fotos blev fremkaldt efter 33 års nedfrysning på Vitön og giver et godt billede af, hvad der skete med ekspeditionen


Brevduer skulle sikre kontakt med omverden

Den svenske avis Aftonbladen skænkede 36 brevduer til ekspeditionen. Det var meningen, at duerne skulle bringe nyheder frem til avisens redaktion. Beskederne blev lagt i et lille hylster, som blev fastgjort til duerne. Af de 36 duer nåede omkring tre frem til avisen.

Den ene due landende på et norsk fangstfartøj for at hvile ud. Skipperen skød duen, men den faldt i vandet og gik tabt. Mange timer senere mødte skipperen et andet fartøj og hørte, at ballonen med Andreé var lettet. Han kom i tanke om duen, og spekulerede på, om det mon var en af Andrées duer. Fartøjet vendte om for at lede efter den døde due, og det lykkedes at finde duen i vanden med hylster og besked bevaret. Beskeden lød: "Från Andrées Polarexpedition till Aftonbladet, Stockholm. D. -13 juli kl 12.30 midd. Lat. 82° Long 15° 5 ost. God fart åt ost 10° syd. Allt väl ombord. Detta är tredje duvposten. Andrée."

Et kærlighedsbrev som ikke nåede frem

På Grenna Museum kan man læse uddrag af et kærlighedsbrev, som fysikeren Nils Strindberg - som var med på ekspeditionen - skrev til sin udkårne Anna, efter at Örnen var nødlandet på Vitön. Museet viser også det billede af Anna og en lok af hendes hår, som Strindberg havde på sig, da han døde. Anna ventede i flere år på, at Nils skulle komme tilbage, men i 1908 giftede hun sig med en englænder. Da hun døde i England i 1949, var det tydeligt, at hun aldrig havde glemt Nils. I hendes testamente stod der, at hendes hjerte skulle begraves ved siden af Nils. Ved hendes død blev hendes hjerte kremeret, og asken blev lagt i et sølvskrin. Det blev taget med til Sverige og lagt ned ved siden af ​​Nils' urne i ekspeditionsmedlemmernes fællesgrav på Norra begravningsplatsen i Stockholm.

SE OGSÅ

Flere museer i det nordlige Småland

Andrée hædres hvert år

Hvert år omkring den 11. juli afholdes Andréedage i Gränna for at hædre Andrée. Her mødes ballonentusiaster fra hele verden og flyver i ballon over byen. Og i februar hvert år afholdes Skandinaviens største ballonkonkurrence i Gränna.

Lokalhistorisk samling

Ud over udstillingen om Andrée har museet en polarhistorisk fotosamling med billeder 1872 til 1966. Desuden en stor lokalhistorisk samling om bl.a. byen Gränna og greve Per Brahe den yngre (1602-1680), som i 1600-tallet herskede over Visingsö ude i Vättern og i 1652 grundlagde Gränna. Endelig afholder Grenna Museum skiftende lokalhistoriske udstillinger, m.v.