Smukt beliggende ved Vättern
De to sammenvoksede byer Jönköping og Huskvarna ligger smukt ud til Sveriges næststørste sø Vättern. Tidligere var Huskvarna en selvstændig by, men i dag er den en del af Jönköping.Jönköping er den største by i det nordlige Småland. Det er en moderne handels- og industriby, som er administrativt centrum i regionen Jönköpings Län. Byen er omgivet af en hel del industri og flere motorveje, men har et charmerende centrum med lidt ældre huse.
Torvehandel på Västra Torget
På Västra Torget i Jönköping kan man hver lørdag mellem kl. 7.30 og 13 gå på opdagelse i boder med kød, fisk, frugt og grønt, hvoraf det meste er lokalproduceret. Indimellem finder man også tøj, bøger, boligindretning mv. Markedet finder sted lørdage året rundt, dog dagen før, hvis lørdagen er en helligdag.Overnatning i eller nær Jönköping. Afstande fra Centralstationen
Elite Stora Hotellet Jönköping
Afstand:
0,5
km
4-stjernet hotel beliggende i en smuk 1800-tals bygning lige ud til Sveriges næststørste sø Vättern i det centrale i Jönköping.
Grand Hotel Jönköping
Afstand:
1,1
km
Er beliggende i det centrale Jönköping ved gågade, shopping, restauranter og Jönköpings teater. Flere af værelserne har kig ud over Vättern.
Lej autocamper i Sverige
Afstand:
1,7
km
Lej en autocamper hos Daylight Husbilcenter i Jönköping eller Mölndal ved Gøteborg. Vælg mellem autocampere i forskellige størrelser (op til 6 personer) og indretninger.
Jönköpings Läns Museum
I byens centrum finder man Jönköpings Läns Museum, som er det store regionale museum for det nordlige Småland. Museet har permanente udstillinger om eventyrillustratoren John Bauer, egnens kulturhistorie gennem 10.000 år og malerkunst.Tændstikmuseet
I midten af 1800-tallet blomstrede tændstikindustrien, og Jönköping voksede hastigt. Dengang var byen kendt i hele verden for sin produktion af tændstikker. På Tændstikmuseet i Jönköping i nærheden af havnen kan du se værktøj, maskiner, tændstikæsker, etiketter m.v. fra tændstikepokens barndom. Museet er indrettet i en af de gamle fabriksbygninger fra 1848.Fuglemuseet i Stadsparken
På et højdedrag vest for centrum ligger Jönköpings Stadspark, som blev anlagt i 1896. Det er en flot naturpark, hvorfra der er udsigt over store dele af byen. Her, i en rød teglbygning fra 1914, ligger Fuglemuseet i Jönköping med en stor samling udstoppede fugle. Samlingen består af 1.450 udstoppede fugle fordelt på 330 arter, som stammer fra perioden omkring år 1900. Museet rummer også 2.580 æg fra svenske fugle.Køb kort over Jönköpings omegn
I vores webshop kan du vælge mellem to typer kort over Jönköpings omegn: "Jönköping Sverigeserien - Topo50 - blad 31 i målestok 1:50.000 er velegnet til fx vandreture omkring det sydlige Vättern. Cykelkort 14 i målestok 1:90.000 viser cykelruter og dækker landskaberne på begge sider af det sydlige Vättern.Husqvarna Museum og Smedbyn
Husqvarna Museum i det centrale Huskvarna viser udviklingen fra våbenfabrik i 1600-tallet til en moderne storindustri i 1800- og 1900-tallet, der bl.a. fremstillede symaskiner, cykler, knallerter og motorcykler.Læg også vejen forbi Smedbyn, våbensmedenes gamle boliger, der i dag er indtaget af kunstnere og kunsthåndværkere.
A6 Center- Asecs
A6 Center syd for centrum og lige ud til motorvej A4 er ifølge de lokale turistmyndigheder det bedste shoppingcenter mellem Malmø og Stockholm. Her er ca. 75 butikker og restauranter.Naturen i omegnen af Jönköping og Huskvarna
Tag på vandretur på den 57 km lange vandrerute John Bauerleden opkaldt efter eventyrillustratoren John Bauer (1882-1918), som hentede inspiration til sine motiver i skovene nordøst for Huskvarna. Vandreruten går mellem Huskvarna og Gränna og byder på lejrpladser, hvor I kan overnatte.Bådtur på Vättern
Om sommeren kan du tage en af de mange turbåde ud på Vättern, fx båden M/S Nya Skärgården fra rederiet AB Kind, der sejler fra havnen i Jönköping.Oplevelser og seværdigheder i omegnen af Jönköping og Huskvarna
Dumme Mosse (11 km fra Jönköping og Huskvarna)
Højmosen Dumme Mosse byder på store åbne vidder, duftede fyrreskov og flere søer.
Taberg (15 km)
Taberg i Småland er et 1,2 mia. år gammelt bjerg af jernmalm, som rager 120 m op over det omkringliggende landskab og med café på toppen.
John Bauerleden gennem troldeskov (15 km)
Den ca. 57 km lange vandrerute øst for Vättern er opkaldt efter eventyrillustratoren John Bauer, hvis univers var fyldt med dybe sagnomspundne skove med trolde, kæmper, prinsesser og dyr.
Habo Kirke (18 km)
Den smukke trækirke ved Vättern er et festfyrværkeri af billeder fra Bibelen overalt på vægge og i loftet.
Åsens by Kulturreservat (30 km)
I Åsens By kan du opleve, hvordan en smålandsk landsby og det omkringliggende landskab har set ud omkring år 1900.
Röttle (36 km)
Röttle ligger idyllisk ved bredden af Vättern. Byen er kendt for sine gamle vandmøller, der siden 1200-tallet har udnyttet vandkraften i Röttleån.