Teknikkens og Søfartens Hus i Malmø

(Svensk: Teknikens och Sjöfartens hus)

Oplev teknik- og industrihistorie på Teknikkens og Søfartens Hus

Foto: © sydsverige.dk

Siden er publiceret / opdateret: 25. januar 2024
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2024:
Tir: 11-17
Ons: 11-17
Tors: 11-19
Fred: 11-17
Lør: 11-17
Søn- og helligdage: 11-17

Museet har lukket 1/1, 1/5, midsommeraften, midsommerdag, 24/12, 25/12 og 31/12.
AdresseAdresse Adresse
Teknikens och Sjöfartens hus
Malmöhusvägen 7
Malmö
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 55.6046
Longitude : 12.9828
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Maskiner på damp, gas, benzin og muskelkraft

Skråt over for Malmøhus Slot i det centrale Malmø finder man Teknikkens og Søfartens Hus, som er en del af Malmø Museer. Husets udstillinger spænder over videnskabs-, teknik-, industri- og søfartshistorie. Her kan man se nye og gamle biler, flymotorer, motorcykler, sporvogne, dampmaskiner m.m. Børnene kan klatre op i den gamle traktor, prøve at sidde i den hestetrukne sporvogn eller lege logofører på damplokomotivet.

Ubåden U3

Gå ombord i den 50 meter lange ubåd U3 fra 2. verdenskrig. Ubåden er den ene af i alt ni mindre ubåde, som svenske værfter byggede under 2. verdenskrig. Et par gange om ugen er der guidede rundvisninger i ubåden. Fra nyere tid kan man opleve et svensk jagerfly af model Viggen, som var i drift frem til år 2000.

Ubåden U3 på Teknikens och sjöfartens hus
Gå ombord i den 50 meter lange ubåd U3 fra 2. verdenskrig. Foto: © sydsverige.dk

Teknikens och Sjöfartens hus


Eksperimentariet "Idéplaneten"

Husets lille eksperimentarium har planeten Jorden og vores fremtid som tema. I kan fx konkurrere om, hvem som ved mest om planeten og vores levevilkår. Aktiviteterne handler om emner som teknik, energi og fysiske udfordringer og knytter an til forhold, som vi møder i hverdagen.

Permanente og skiftende udstillinger

Andre af husets udstillinger handler om cykelsport og tekniske innovationer, havets farer (skibsforlis og storme), søfart og hav, og så selvfølgelig den permanente udstilling "Fordon och farkoster" om datidens køretøjer, biler, sporvogne, fly osv.

SE OGSÅ

- Marinemuseet i Karlskrona
- Oskarshamns Søfartsmuseum