Borgholms Slot

(Svensk: Borgholms Slott)

Borgholms Slot på Øland

I 1806 nedbrændte Borgholms Slot, og i dag står kun de tykke kalkstensmure tilbage. Foto: Ölands Turistbyrå

Siden er publiceret / opdateret: 24. januar 2024
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2024:
27/3-30/4:
Dagligt 10-16.

1/5-31/8:
Dagligt 10-18.

1/9-3/11:
Dagligt 10-16.

Der kan være andre åbningstider ved større arrangementer og koncertdage på slottet.
AdresseAdresse Adresse
Borgholms Slott
387 22 Borgholm
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.8707
Longitude : 16.6438
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Borgruin med smuk udsigt

Den imponerende ruin Borgholms Slot på Øland rejser sig på en 30 meter høj klippeknude med næsten lodrette sider mod havet. Fra den gamle slotsruin er der flot udsigt over Kalmarsund.

Slottet er fra slutningen af 1200-tallet og ligger dér, hvor der 100 år tidligere i 1100-tallet lå et forsvarstårn. Herfra kunne man holde øje med skibstrafikken i Kalmarsund og uønskede gæster fra den anden side af Østersøen. På denne tid var øens befolkning udsat for angreb fra sørøvere, som bl.a. bortførte unge kvinder på øen for at sælge dem som slaver i Baltikum.

Aktiviteter på borgen

I dag anvendes slotsruinen bl.a. til koncerter og udstillinger. I højsæsonen danner borggården ramme om skiftende musikarrangementer med rock og klassisk musik, mens solen går ned over Kalmarsund.

Den permanente udstilling "uppgång & fall" fortæller om barokslottes spændende historie fra stormagtstiden i anden halvdel af 1600-tallet til den fatale brand i 1806, der lagde slottet øde. Man kan opleve udstillingen om slottets historie på egen hånd eller deltage i en guidet rundtur.

Børnene kan prøve at skyde med bue og pil, "ride" på træhesten Rulle eller male et våbenskjold.

Video: Borgholms Slott. Varighed 44 sekunder. Fra YouTube


Flere billeder

Bogholms Slot - Fotogalleri

Solliden slot

Lige syd for Borgholms slot ligger den svenske kongefamilies sommerbolig, Solliden slot, hvis slotspark er åben for offentligheden. Der er skilte til slottet fra P-pladsen ved Borgholms slot.

Borgholms Slot - Öland
Foto: © sydsverige.dk


Slottets historie

I midten af 1600-tallet lod den svenske konge Karl X Gustav borgen om- og udbygge til et barokslot med fire længer og runde hjørnetårne opført i kalksten. Dengang gik den dansk-svenske grænse mellem Blekinge og Småland syd for Øland, og Borgholm skulle sikre rigsgrænsen mod Danmark.

På Borgholms Slot har de svenske konger udøvet magt og boet med deres familie, og slottet har dannet rammen om et lille samfund med vagtmandskab, fanger og fangevogtere, håndværkere, tjenestefolk, bønder der har leveret fødevarer, osv.

Sidst Borgholms Slot blev angrebet var i 1676-1677 under Den skånske krig (1675-1679), hvor danske krigsskibe beskød slottet ude fra Kalmarsund. I årene derefter fik slottet mere eller mindre lov til at forfalde. I oktober 1806 nedbrændte Borgholms Slot, og i dag er det kun de tykke kalkstensmure, der står tilbage.

Naturreservatet Borga hage

Området mellem Borgholms Slot og havet er naturreservat med op til 300 år gamle egetræer. Området, der også kaldes for Slottsskogen, var engang græsningsareal for slottets kreaturer. I dag vokser her 24 forskellige slags træer, og flere end 30 fuglearter yngler i området.

Køb kort over Øland i webshoppen

Køb Bil- og cykelkort over Øland med seværdigheder og turistinformation. Ud over veje og cykelruter viser kortet med symboler campingpladser, rastepladser, badesteder, mv. Eller vælg Cykelkartan blad 10 Øland, der viser cykelruter på Øen.

Kort over Øland. Målestok 1:100.000
Turistkort.
Målestok 1:100.000
Cykelkartan 10 Øland. Målestok 1:90.000
Cykelkort 10.
Målestok 1:90.000