Regional cykelrute på 570 km opdelt i tre delstrækninger
Cykelleden Skåne er en regional cykelrute gennem Skåne på i alt 570 km. Cykelruten er opdelt i tre del-strækninger, så man vil opleve den store variation i Skånes landskab. Ruten er lagt, så man kommer gennem landsbyer, dybe skove, åbne kulturlandskaber, større byer mv. De tre del-strækninger er:Rute 101: Kristianstad – Ängelholm: 175 km, 8 etaper
Rute 101 begynder i Kristianstad, der blev grundlagt af den Christian IV, da Skåne var dansk. Byens omegn er kendt for sit ”Vattenrike” med søer, åer og vådområder med rig natur. Herfra går ruten nordpå op til grænselandet og skovene mod Småland. Her kæmpede de dansksindede snaphaner i 1600-tallet mod den svenske hær, og flere steder på ruten som Hovdala Slot og Wanås Slot, der i dag er kulturelle seværdigheder, bærer historiske spor fra dengang.
Cykelruten fortsætter vestpå forbi Hässleholm og gennem et skovrigt område, inden landskabet åbner sig mere op omkring Klippan. Videre fremme ligger Tomarps Kungsgård. Rute 101 ender i Ängelholm med dejlige badestrande.

Cykelleden Skåne består af tre del-strækninger:
Rute 101: Kristianstad – Ängelholm: 175 km, 8 etaper (grøn rute på kort).
Rute 102: Ystad – Båstad: 251 km, 7 etaper (rød rute på kort).
Rute 103: Lomma (ved Malmø) – Kristianstad (blå rute på kort).
Rute 101: Kristianstad – Ängelholm: 175 km, 8 etaper (grøn rute på kort).
Rute 102: Ystad – Båstad: 251 km, 7 etaper (rød rute på kort).
Rute 103: Lomma (ved Malmø) – Kristianstad (blå rute på kort).
Rute 102: Ystad – Båstad: 251 km, 7 etaper
Rute 102 begynder på Skånes sydkyst og ender i Båstad på Bjärehalvøen nord for Kullen. Denne delstrækning er den med de flere højdemeter op og ned (i alt 2585 meter op og 2580 meter ned), da cykelruten passerer over Skånes høje åse, bl.a. Romeleåsen og Söderåsen. Cykelruten passerer bl.a. fordi Röstånga med den sydlige indgang til Söderåsens Nationalpark.
Rute 103: Lomma (ved Malmø) – Kristianstad
Rute 103 begynder i Lomma, hvor turen går op til den moderne middelalderby Jakriborg og videre til historiske Lund med mange seværdigheder. Videre fremme ligger Dalby med den historiske Dalby Kirke, og hvis man laver en lille afstikker, kommer med til Sveriges mindste nationalpark, Dalby Söderskog Nationalpark. Midt på ruten kører man langs Västra Ringsjön, og snart skifter landskabet karakter og bliver mere skovrigt. Cykelruten fortsætter over Linderödsåsen og ender i den gamle danske by Kristianstad.
Køb kort over Cykelleden Skåne
I vores webshop kan du købe et hæfte på 68 sider med kort over Cykelleden Skåne, som består af tre delstrækninger, der tilsammen udgør den 570 km lange cykelrute.Hæftet indeholder kort over de forskellige delstræninger med markeringer af spisesteder, seværdigheder, overnatning mv.
Køb andre cykelkort over Skåne
Det svenske Kartförlaget udgiver en kortserie kaldet "Cykelkartan", som viser egnede cykelruter i Sverige. Kortene er detaljerede og et udvalg af cykelruter er tydeligt markeret. Kortene viser bl.a. vejens belægning, om den har asfalt eller grus.I alt fire cykelkort dækker tilsammen hele Skåne og viser også de mindre lokale cykelruter i regionen. Kortene indeholder en stor mængde forskellige interessepunkter, alt fra badesøer til vandrehjem og campingpladser. Køb de fire kort, som tilsammen dækker hele Skåne, i vores webshop:
Kortene opdateres løbende. Bemærk at ruterne for nogle af de årlige svenske cykelløb findes med på kortene (markeret med særlig farve). Disse ruter følger som regel større veje og anbefales derfor ikke til cykling!