Odden ved verdens ende
Fra Torhamns Udde kommer man ikke længere sydpå eller østpå i Blekinge - her er fladt, mennesketomt, højt til himlen, og man får en følelse af at være nået til verdens ende. Det 129 hektar store naturreservat er beliggende i Sydsveriges sydøstlige hjørne ca. 25 km sydøst for Karlskrona.Sjældne planter
Torshamn Udde er et åbent, fladt kulturlandskab med store sten og strandenge med græssende dyr, der holder vegetationen nede og dermed sørger for gode levevilkår for en række sjældne planter, bl.a. orkideerne plettet gøgeurt og bakke-gøgelilje.Foto: © sydsverige.dk
En kendt fuglelokalitet
Området er en international kendt fuglelokalitet. Om foråret og efteråret er Torhamns Udde et rigtig godt sted til at betragte trækfugle, som ofte benytter kystlinjerne til at navigere efter.Trækfuglene flyver langs med Smålands østkyst og passerer hen over Torhamns Udde, hvor de om efteråret fortsætter sydpå ud over Østersøen eller om foråret hviler ud efter turen over havet, inden rejsen går videre nordpå. I begyndelsen af april kan man på en enkelt dag se i tusindvis af edderfugle flyve hen over odden til ynglepladserne i nord. Men også om sommeren er her masser af fugle, bl.a. klyden med det karakteristiske buede næb, der søger føde i det lave vand langs kysten.
Få vist fugletårne i Sydsverige på din mobiltelefon
I vores webshop kan du købe et digitalt kort med fugletårne i Sydsverige. Kortet ligger på en GPX-fil, du kan hente ned på din mobiltelefon. Vi sender GPX-filen i en mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen med alle Fugletårne.Fra fugletårnet i naturreservatets sydlige ende er der gode muligheder for at iagttage dyrelivet.
SE OGSÅ
- Oplev fugletrækket over Falsterbo- Oplev fugletrækket over det sydlige Øland
- Tranedans ved Hornborgasjön i Västergötaland