Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Falköping Alpin

(Mössebergsbacken)

Falköping Alpin

Falköping. Foto: Johan Lindwert, CC

Siden er publiceret / opdateret: 22. november 2024
Maksimér
Kort over sydsverige
AdresseAdresse Adresse
Falköping Alpin
Gläntanvägen
521 30 Falköping
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 58.1711
Longitude : 13.5256
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Et af de mest snesikre skianlæg i Västra Götaland

Falköping Alpin ligger på bakken "Mösseberg" blot to km fra Falköping by mellem Vänern og Vättern og er et af de mest snesikre skianlæg i Västra Götaland. Den nordlige beliggenhed betyder masser af natursne, og hvis natursneen svigter, har Falköping Alpin et moderne anlæg med snekanoner.

Skisæsonen begynder normalt lige efter jul og varer til begyndelsen af marts. Nogle år går skisæsonen i gang allerede i første halvdel af december.

Åbningstider 2024-2025

Falköpings kommune har overtaget driften af skibakken, og det har givet lidt anderledes åbningstider end tidligere sæsoner. Besøg skibakkens eget website under "Links" for at se de nyeste åbningstider.

Falköping Alpin
Luftfoto Falköping Alpin. Foto: Jesper Linder

Overnatning nær Falköping Alpin



Fire pister

Falköping Alpin har fire belyste pister og fire lifte:
- en rød/sort pist (svær),
- en blå/rød pist (blå på det øverste stykke og rød på det nederste),
- en blå pist (forholdsvis let),
- en kort øvebakke.

Største faldhøjde er 75 meter og længste pist er 500 meter. Ved skibakken findes skiudlejning, skiskole og varmestue.

Priser 2024-2025

Du kan købe liftkort og leje ski til en aften, en dag, 2-5 dage eller en hel uge eller sæsonkort.

Priseksempler
Liftkort til én dag (gælder ikke aftenski):
* 250 svenske kr. (SEK) for voksen
* 200 SEK for unge 6-15 år
Hvis du også ønsker aftenski, skal du tilkøbe et liftkort til 3 timer.

Skileje én dag (vejledende priser)
Priser for leje af standard slalomski, skistøvler og stave for én dag:
* 230 SEK for voksen
* 190 SEK for unge 8-15 år
* 130 SEK for barn 0-7 år
Man kan desværre ikke booke udstyret hjemmefra.

Se Falköping Alpins egen website under Links for flere priser.

Snowboarding i Falköping
Snowboarding i Falköping. Foto: Johan Lindwert, CC


SE OGSÅ

Flere skibakker i Sydsverige

Langrend

Falköping Alpin ligger på sydsiden af Mössebergsbacken, hvor man også har mulighed for at løbe langrend. Sporene varierer fra 0,7 km til 6,6 km. Tre spor på hver 2,5 km har aftenbelysning, heraf har to spor kunstsne fra snekanoner, hvis der ikke er nok natursne i terrænet. Sporene er inddelt i kategorierne grøn, blå, rød, sort efter sværhedsgrad. Et populært spor for dem, der løber Vasaløb, er "Bommen" (kategori sort). Det er et spor der følger "Burma" i begyndelsen og derefter fortsætter på "Burmavägen" frem til en vejbom. Der er sporkort ved P-pladsen oppe på Mösseberg ved indkørslen til campingen.

Du kan også gå ind på vores side om Langrend i Sverige og se under Links, hvor du kan tjekke, hvad der findes af langrendsspor ved Mössebergsbacken og Falköping.