Koncert på citadellet. Om sommeren danner slotsomgivelserne indimellem ramme om koncerter og andre kulturelle arrangementer. Foto: Guillaume Baviere, CC BY 2.0
Nu lukket for offentligheden
Fæstningen Landskrona Slot - også kaldet Citadellet - ligger i det centrale Landskrona ud mod Øresund.Tidligere kunne turister om sommeren deltage i en guidet tur på slottet, og hele året opleve borggården. Men nu har Statens fastighetsverk (sfv), som slotte hører under, lukket for adgangen til selve slottet, så det kun kan opleves udefra.
Stærkeste forsvarsfæstning i Skåne
Landskrona Slot blev opført 1549-1559 på befaling af Christian 3. Det kvadratiske anlæg var omgivet af en næsten 70 meter bred voldgrav, og hovedbygningen var beskyttet af høje mure med fire hjørnetårne med fem meter tykke vægge.Overalt var der opstillet kanoner. Udefra lignede det et slot, men bygningen har aldrig været anvendt som bolig af kongen. Det var en ren forsvarsfæstning - den stærkeste i Skåne.
I 1644 belejrede svenskerne fæstningen, som overgav sig efter en uge. Året efter blev Landskrona Slot leveret tilbage til danskerne efter Freden i Brömsebro (1645).
I 1658 blev Skåne svensk, og Danmark mistede fæstningen. I årene efter udbyggede svenskerne Citadellet med bastioner og jordvolde, tydeligvis af frygt for et dansk angreb. Det kom i 1676 under Den skånske krig (1675-1679), hvor danskerne uden held forsøgte at genvinde Landskrona. Fra 1700-tallet og helt frem til 1940 fungerede Citadellet som fængsel.
SE OGSÅ
Flere slotte og herregårde i SkåneOplev Citadellets kål- og frugthaver
I løbet af 1700-tallet mistede Citadellet sin militære betydning, og fæstningsvoldene blev udstykket til små kolonihaver. Først var det militærpersoner, der tog jordlodderne i brug, men efterhånden kom de også lokalbefolkningen til gode. Her dyrkede man grøntsager og anlagde græsplæner til kroketspil.I løbet af 1700-tallet mistede Citadellet sin militære betydning, og fæstningsvoldene blev udstykket til små kolonihaver, der stadig kan ses. Foto: Sara Ströberg LandskronaPlus
Kolonihaveområdet (svensk: Citadellkolonierna) på de gamle fæstningsvolde er en oase af blomster. I et kolonihavehus fra 1903 (Citadellvägen 21) har Landskrona Museum indrettet Sveriges eneste kolonimuseum. Huset og den økologisk dyrket have har åbent i sommermånederne. Selve huset har åbent dagligt 12-16 (vejledende). Haven har åbent døgnet rundt.