Den nordiske syvårskrig (1563-1570)

(Svensk: Nordiska sjuårskriget)

Gensidig mistro skaber krig

Tiden i midten af 1500-tallet var fuld af mistro mellem Sverige og Danmark. Det var Sveriges opfattelse, at den danske konge Frederik 2. forsøgte at genoprette Kalmarunionen (1397-1523). Resultatet blev en svensk oprustning for at komme danskerne i forkøbet. En oprustning, som skabte dansk mistro til den svenske konges hensigter. Det skabte en spændt situation mellem landene.

Frederik 2. erklærer Sverige krig

I 1563 erklærede Frederik 2. Sverige krig. De danske styrker bestod af udenlandske lejetropper, i alt 25.000 mand, og planen var et hurtigt fremstød mod Stockholm. Det lykkedes ikke. Forsyningerne til tropperne svigtede, og det blev en umulig opgave for kongen at finansiere krigen. Soldaterne skulle have løn, som måtte skaffes via øgede skatter m.v.

I syv år var Danmark og Sverige i krig, og det gik hårdt ud over befolkningen i de danske provinser Skåne, Blekinge og Halland. Det danske forsvar blev her forstærket af friskytter i form af halvregulære enheder under dansk militær kommando, og det er på dette tidspunkt, at betegnelsen Snaphaner første gang dukker op.

Blodbad i Ronneby og Halland

En af de værste krigshandlinger under Den nordiske syvårskrig var blodbadet i Ronneby i 1564, hvor en stor svensk hærstyrke drog hærgende gennem byen og dræbte alle våbenføre mænd, omkring 2.000 i alt.

Året efter, i 1565, lykkedes det svenske tropper at indtage Varberg fæstning i den danske provins Halland. En dansk armé blev sendt mod Varberg for at erobre fæstningen og byen tilbage. Det mislykkedes, og de danske soldater måste flygte sydpå med de svenske tropper i hælene. Ved Axtorna i Köinge mellem Varberg og Falkenberg tørnede de to hære sammen. I alt 20.000 mand. 11.000 svenske soldater og 9.000 danske. Da krudtrøgen havde lagt sig den 20. oktober 1565 lå 4000 soldater døde på slagmarken. Forgæves, for slaget fik ingen større betydning for krigens udfald.

Ikke kun grænseområderne Skåne, Blekinge og Halland led under krigen. I det nordlige Småland nedbrændte Eksjö i 1568 i forbindelse med den danske feltherre Daniel Rantzaus' felttog i området.

Freden i 1570

I 1570 var det ikke længere muligt for den danske konge at finansiere krigen. Der blev indgået fred i slutningen af 1570. Fæstningen Elfsborg, som danskerne havde erobret, skulle leveres tilbage til Sverige. Omvendt skulle Sverige betale krigsskadeerstatning. Den nordiske syvårskrig ændrede ikke ved grænserne mellem de to lande.

Kilder

Bl.a. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2003). Bind 7: På Guds og Herskabs nåde 1500-1600, af Alex Wittendorff

Relaterede artikler

Begyndende konflikter om Skånelandene (1050-1364)
Kalmarunionen (1397-1523)
Vasatiden (1520-1611)
Den nordiske syvårskrig (1563-1570
Kalmarkrigen (1611-1613)
Torstenssonkrigen (1643-1645)
Freden i Brömsebro (1645)
Karl Gustav krigene (1657-1660)
Roskildefreden (1658)
Den skånske krig (1675-1679)
Snaphaner
Kuppet i Loshult (1676)
Massakren i Örkened (1678)
Forsvenskning af Skånelandene (1680'erne)
Den store nordiske krig (1709-1720)