Torstenssonkrigen (1643-1645)

(Svensk: Torstenssons krig eller Horns krig)

Christian IV på Trefoldigheden

Christian IV på “Trefoldigheden” i søslaget på Kolberger Heide i i juli 1644, hvor kongen "stod ved højen mast i røg og damp" og dirigerede kampen mod svenskerne. Kongen blev såret og mistede et øje. Fresko af Wilhelm Marstrands (1865).

Baggrunden for Torstenssonkrigen

Sverige var trådt ind i den europæiske trediveårskrig og havde militær succes i bl.a. Tyskland og Baltikum, og nu var blikket rettet mod Danmark.

Sveriges mål var at erobre de danske provinser Skåne, Halland og Blekinge for derved at svække den danske kontrol over Øresund og det danske søherredømme i regionen. Det var nødvendigt, for at forbindelserne mellem Sverige og kontinentet kunne styrkes. I praksis ønskede Sverige at få bedre adgang til Østersøen, Øresund og Nordsøen. Siden Sverige var trådt ud af Kalmarunionen (1397-1523) i 1523, havde landet ligget klemt af Danmark-Norge og havde kun adgang til Nordsøen via udmundingen af Götaelven ved det nuværende Gøteborg.

Svensk angreb på tre fronter

I 1643 besluttede det svenske Riksråd at foretage et angreb på Danmark. Angrebet skulle ske på tre fronter:
- Den svenske hær i Nordtyskland under ledelse af general Torstensson skulle gå op gennem Jylland.
- En svensk armé på 11.000 mand under ledelse af feltmarskal Gustav Horn skulle angribe den danske landsdel Skåne nordfra.
- Der skulle landsættes svenske tropper på Sjælland.

Angrebet på Jylland

I december 1643 rykkede den svenske general Torstensson ind i Slesvig-Holsten og videre op i Jylland, som blev erobret i januar 1644.

Angrebet på den danske landsdel Skåne

I starten af 1644 erobrede den svenske hær Helsingborg, Lund og Landskrona. Malmø, som blev forsvaret af den stærke fæstning Malmøhus Slot, turde svenskene ikke angribe.

En dansk hær blev landsat i det nordlige Halland for at tage kampen op. I Skåne organiserede den danske hærledelse et angreb mod svenskerne med deltagelse af bl.a. Snaphaner. Men den svenske overmagt var for stor.

I marts 1644 mødte en svensk kavalerienhed under ledelse af generalmajor Hans Wachtmeister en dansk bondeenhed på ca. 500 mand i et slag ved Borstbäcken i Skåne. Bondeenheden havde lånt to kanoner på Övedskloster og havde forskanset sig på høje, hvor de havde frit udsyn mod vest, hvor de regnede med at den svenske enhed ville dukke op. Men svenskerne overraskede bønderne ved at angribe fra to steder samtidig. I 2004 blev der rejst en mindesten over de faldne.

Slaget ved Femern 1644
Slaget ved Femern 1644 under Torstenssonkrigen. Fra Stockholm var en stor svensk flåde sejlet mod Sjælland for at landsætte tropper. For at afværge angrebet sejlede Christian 4. svenskerne i møde med 40 skibe. Kongen var med om bord på sit skib Trefoldigheden.


Angrebet på Sjælland

Det danske forsvar var brudt sammen, og der var fare for at også Sjælland, Fyn og de øvrige øer ville falde. Fra Stockholm var en stor svensk flåde sejlet mod Sjælland for at landsætte tropper. For at afværge angrebet sejlede Christian 4. svenskerne i møde med 40 skibe. Kongen var med om bord på sit skib Trefoldigheden. Det var her, at han under et søslag i juli 1644 "stod ved højen mast i røg og damp" og dirigerede kampen mod svenskerne. Kongen blev såret og mistede et øje. Søslaget endte uafgjort. Tre måneder senere, i oktober 1644, mødte en svensk-hollandsk alliance en dansk flåde i farvandet mellem Lolland og Femern. Den danske flåde blev stort set tilintetgjort og svenskerne havde opnået fuldt herredømme i Østersøen.

Fredsaftalen 1645

Fra international side ønskede man dog ikke svensk dominans i regionen. De europæiske magter ønskede ikke at Sverige skulle kontrollere begge sider af Øresund foruden Storebælt og Lillebælt, hvis Sjælland og Fyn var faldet. Dermed ville Sverige have fuld herredømme over skibstrafikken ind og ud ad Øresund. Der blev derfor presset på for en fredsaftale mellem Sverige og Danmark. En aftale som blev bedre for Danmark end frygtet.

Ved Freden i Brömsebro (1645) måtte Danmark afstå store landområder til Sverige.

Kilder

Bl.a. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2003). Bind 8: Ved afgrundens rand 1600-1700, af Benito Scocozza.

Relaterede artikler

Begyndende konflikter om Skånelandene (1050-1364)
Kalmarunionen (1397-1523)
Vasatiden (1520-1611)
Den nordiske syvårskrig (1563-1570)
Kalmarkrigen (1611-1613)
Torstenssonkrigen (1643-1645)
Freden i Brömsebro (1645)
Karl Gustav krigene (1657-1660)
Roskildefreden (1658)
Den skånske krig (1675-1679)
Snaphaner
Kuppet i Loshult (1676)
Massakren i Örkened (1678)
Forsvenskning af Skånelandene (1680'erne)
Den store nordiske krig (1709-1720)