Den store nordiske krig (1709-1720)

(Svensk: Stora nordiska kriget)

Den dansk/norske søhelt Peter Wessel (Tordenskjold) under den Store nordiske krig.

Dansk angreb på Sverige

I starten af 1700-tallet var stormagten Sverige i krig mod Rusland og Sachsen-Polen, og den danske konge Frederik 4. prøvede et par gange at udnytte situationen til i i et sidste store forsøg at tilbageerobre Skåne, Blekinge og Halland, som blev tabt under Karl Gustav krigene (1657-1660). Men uden held.

I 1709 åbnede der sig en mulighed for Frederik 4, der senere er gået over i historien som Den store nordiske krig. Den svenske konge, Karl 12., befandt sig med sin hær i Rusland, hvor han led militært nederlag til den russiske zar i slaget ved Poltava i det nuværende Ukraine. Svenskekongen tog flugten, og Sverige var udpint efter mange års krig, så det var nu, at Frederik 4. skulle handle, hvis de gamle danske provinser skulle vindes tilbage.

I oktober 1709 indgik Frederik 4. en alliance med den russiske zar Peter den Store, og den 12. november sejlede en dansk hærstyrke på 16.000 mand til Råå syd for Helsingborg. Hele Skåne og det meste af Blekinge blev erobret med undtagelse af Malmø og Landskrona.

Slaget ved Helsingborg

Til alle overraskelse lykkedes det Skånes guvernør Magnus Stenbock at få samlet en stor hærstyrke, som fra Småland rykkede mod Skåne. De danske hærstyrker i Skåne og Blekinge trak sig tilbage mod Helsingborg for ikke at blive afskåret, og de forskansede sig uden for Helsingborg, hvor de den 10. marts 1710 blev angrebet af den svenske hærstyrke. De danske tropper forskansede sig nu inde i Helsingborg, hvor de brændte og hærgede byens huse og forsyninger. Slaget var tabt, og den danske hær slog sine 6000 heste ihjel, så de ikke skulle falde i fjendens hænder.

Få dage senere var de sidste danske soldater blevet evakueret fra Helsingborg. Slaget ved Helsingborg mellem danske og svenske soldater er et af de blodigste slag, der er udkæmpet på svensk jord og afgørende for udfaldet af Den store nordiske krig.

En ny dansk hær blev dannet, og herefter foregik kampene mellem Danmark og Sverige i Nordtyskland og Norge.

Endelig fred

I november 1718 døde den svenske konge Karl 12. pludseligt, og Den store nordiske krig var reelt forbi. Freden mellem Sverige og Danmark blev dog først indgået i juli 1720 på Frederiksborg Slot i Nordsjælland, men uden at Danmark fik Skånelandene tilbage. Som før i historien blandede stormagterne sig. England ønskede, at Sverige skulle beholde de gamle danske provinser. Rusland var blevet en ny stormagt, og England havde brug for et modstandsdygtigt Sverige som værn mod den nye stormagt. Så Skåne, Blekinge og Halland var definitivt tabt for Danmark.

Kilder

Bl.a. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2003). Bind 9: Den lange fred 1700-1800, af Ole Feldbæk.

Relaterede artikler

Begyndende konflikter om Skånelandene (1050-1364)
Kalmarunionen (1397-1523)
Vasatiden (1520-1611)
Den nordiske syvårskrig (1563-1570)
Kalmarkrigen (1611-1613)
Torstenssonkrigen (1643-1645)
Freden i Brömsebro (1645)
Karl Gustav krigene (1657-1660)
Roskildefreden (1658)
Den skånske krig (1675-1679)
Snaphaner
Kuppet i Loshult (1676)
Massakren i Örkened (1678)
Forsvenskning af Skånelandene (1680'erne)
Den store nordiske krig (1709-1720)